Torsdag _09.06.22150 DKK + gebyr

Cakes Da Killa (US) + Guedra Guedra (MA) at Valby Kulturhus

Queer, højenergisk 90'er hiphop og nordafrikanske polyrytmer

Højenergisk 90’er-grit, clubbingbeats og nordafrikanske polyrytmer. ALICE præsenterer en uimodståelig double-bill med queer-hip-hop-fænomenet Cakes Da Killa og den marokkanske DJ og producer Guedra Guedra. Emma Schack B2B Tia Turn Tables (Future Female Sounds) DJ’er på aftenen.

Cakes Da Killa
Cakes Da Killa er, sammen med kunstnere som Mykki Blanco og House of LaDosha, en af de helt centrale skikkelser fra queer-hip-hip-eksplosionen i New York i 2011. Hans charmerende og no-bullshit-agtige presence gjorde ham til en vigtig stemme i medierne med den voksende interesse i LGBTQ+-synlighed og repræsentation i hip hop. Cakes har siden været en fast alternativ stemme på musikscenen og fremmet black excellence såvel som LGBTQ+-synlighed med stor ros og opbakning fra medier som Afropunk og The Fader. 

Ved at blande 90’er-grit med højenergiske clubbing-beats cementerede Cakes’ sig hurtigt som en af ​​de mest dynamiske kunstnere i æteren, der arbejder i krydsfeltet mellem hiphop, elektronisk musik og dance. En række singler og samarbejder med prominente producere som LSDXOXO, Honey Dijon og DJ Shiftee, samt adskillige tv-optrædener og turnéer rundt om i verden, førte endelig til udgivelsen af Cakes Da Killas længe ventede debutalbum ‘Hedonism’ i efteråret 2016 og senest EP’erne MUVALAND og MUVALAND VOL. 2.

Guedra Guedra
Guedra Guedra aka Abdellah M Hassak kombinerer moderne klubmusik med traditionelle rytmer fra Nord- og Vestafrika i højenergiske dansenumre. Navnet stammer fra den berberske folkedans Guedra og afspejler projektets forankring i nordafrikansk stammekultur, specifikt berberkultur. Med lige dele respektfuld, musikalsk forankring og elektroniske genistreger, skaber Guedra Guedra en lyd, hvor feltoptagelser, chants og trommesamples svøbes i house-klaver, trap-hihats, dyb synth-bas og footwork-grooves til uimodståelige forløb. 

Allerede med sin debut-EP “Son of Sun” (On the Corner, 2020), etablerede Guedra Guedra sig på den internationale musikscene med anerkendelse fra medier som Pitchfork, the Guardian og Resident Advisor. Det efterfølgende album ”Vexillology” reflekterer over nogle af de fordomme, der fejlagtigt bliver forbundet med afrikanske kulturer, såsom barbarisme og vildskab. Resultatet er intens og gribende dansemusik med masser af rå energi.

Vi glæder os enormt til at præsentere double bill med Cakes Da Killa og Guedra Guedra til juni. Emma Schack B2B Tia Turn Tables (Future Female Sounds) DJ’er på aftenen.

Bemærk: Koncerten foregår i Valby Kulturhus og er en del af ALICEs medlemsordning – læs mere her.

Torsdag _09.06.22
Venue: Valby Kulturhus
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 150 DKK + gebyr

Køb billet150 DKK