Frivillighed

ALICE er et non-profit spillested og kan ikke køre uden vores fantastiske team af frivillige. Du møder frivillige i entréen, i garderoben og i baren – men de frivillige hjælper os også med at sætte op til shows, tage koncertbilleder og med PR & marketing. Som frivillig bliver man en del af et varmt og diverst fællesskab, der centrerer sig om kærligheden for musik.

Man behøver ikke specifikke evner for at blive frivillig på ALICE, men vi værdsætter engagement, nysgerrighed og et godt øje for mennesker og service.

Vi kan altid bruge ekstra hænder, så hvis du kunne tænke dig at blive frivillig på ALICE, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til frivilligkoordinator Andreas Pisani på pisani@alicecph.com med en kort præsentation af dig selv og hvilken frivilligrolle du ser dig selv i, hvorfor det lige er ALICE du vil være frivillig hos og hvad der motiverer dig (det kan være det sociale, at se shows, få arbejdserfaring etc.). Vi rekrutterer frivillige med fokus på motivation, repræsentation og nysgerrighed. Vi modtager både henvendelser på dansk og engelsk.

Frivilligroller
Show-frivillig (entré, garderobe, bar)
Stagehand
Fotografer
PR & Marketing (OBS: bliver først aktuelt fra 1/8/2024)

Vi sætter altid pris på nye inputs på ALICE. Har du en god idé, er du altid velkommen til at sende den videre til pisani@alicecph.com.