Oplev to af tidens bedste eksempler på blændende alternative popsolister fra den islandske musikscene. JFDR og Sandrayati bevæger sig begge mellem nordisk folk, drømmende stemninger og sart instrumentering – førstnævnte med en anbefaling fra selveste Björk. Komponisten Ólafur Arnalds har sat sit ambiente og neoklassiske fingeraftryk på lydbilledet hos både JFDR og Sandrayati.

Det islandske ord gluggaveður beskriver stemningen i både JFDR og Sandrayatis musik. Det kan oversættes til “vinduesvejr” og betyder en vejrtype, som er beroligende at betragte på tryg afstand indendørs, gennem et vindue.

Forestil dig en tyst og tryg regnvejspop, der danner fine mønstre, som vanddråber på et vindue. Sarte klavermønstre og hviskevokal sammenflettes med blide strygere i et subtilt, men velorkestreret lydbillede. Der er vink til både minimalisme og moderne kompositioner, samtidig med at poppens friske tilgængelighed er i højsædet.

JFDR
JFDR, det seneste projekt fra den islandske musiker Jófríður Ákadóttir (Samaris, Pascal Pinon, Gangly), er en blanding af cykliske guitarstykker, blide minimale lydlandskaber og poetiske spekulationer over en rejse, der ender, hvor den begyndte. Med inspiration fra klassisk, folk og elektronisk baggrund forener JFDR lyden af skiftende årstider. Hendes stemme er som en strøm, der bevæger sig fra ru hav til rolige farvande. Men måske brillerer JFDR mest i kraft af sine lyriske evner. Hun bruger spændstige billeder til at fremkalde de subtile følelser, som er indlejret i hver sang.

I en alder af 29 har Ákadóttir allerede været musiker i halvdelen af sit liv. Hun debuterede med tvillingesøster-duoen Pascal Pinon, der udkom som blot 14-årige på pladeselskabet Morr Music. Det aktuelle og anmelderroste album “Museum” er hendes tredje som JFDR, og det lægger sig i perlerækken af hendes to foregående og lige så roste albums. Hendes musik har charmeret selveste Björk, som i The Guardian har nævnt Ákadóttir som en inspirationskilde.

Skrevet om JFDR:
“With patient songwriting and gentle arrangements, the Icelandic art-pop musician portrays seismic emotional transformations through resounding moments of stillness.” (Pitchfork)

“Very haunting electro-pop music, thatʼs very subtle, very inward looking” (NPR Music)

Sandrayati
Sandrayati Fay har en filippinsk mor og en amerikansk far, og er opvokset på øerne Java og Bali, hvor hun omfavnede en musikalsk kultur. Hendes forældre arbejder begge med med at beskytte oprindelige folks jordrettigheder og deler en kærlighed til folkemusik og protestsange.

På hendes debutalbum “Safe Ground” tilbyder hun en dybtgående og fortryllende udforskning af identitet, kærlighed og mod. Værket sammenvæver mange værker og er produceret af den Grammy-nominerede komponist Ólafur Arnalds og inspireret af længslen efter at definere et hjem.

Som en person, der følger vinden, kan Sandrayati ikke begrænses til en enkelt lyd eller genre. Subtile teksturer af synths og andre elektroniske elementer hvirvler sammen med folk-påvirket guitarspil. Hendes håndgribelige forbindelse med naturen forbliver konstant i lydbilledet.