ALICE er midlertidigt genhuset på spillestedet Stairway i Vanløse, hvor vi har til huse i hele 2023. Baggrunden for dette er en genhusningsaftale indgået med Københavns Kommune. Planen er pt., at vi i februar 2024 igen åbner på vores venue på Nørre Allé 7.
Baggrund
Baggrunden for den midlertidige lokation på Stairway i Vanløse er, at ventilationssystemet i koncertsalen på Nørre Allé 7 – som ALICE lejer af kommunen – er defekt og skal udskiftes. Derfor har ALICE i 2022 arrangeret koncerter på eksterne venues rundt i København.
For en fyldestgørende beskrivelse af genhusningssituationen henviser vi til Københavns Kommunes egen sagsfremstilling i forbindelse med møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 31/3 2022.
Du kan i øvrigt læse Kulturmonitors omfattende artikel om situationen fra 28/4/2022.
Information skrev om situationen i avisens leder 2/5/2022.
Kontakt
Har du spørgsmål til specifikke koncerter, kan du kontakte os på info@alicecph.com
Har du spørgsmål til genhusningssagen generelt, skal du kontakte administrativ leder H.C. Gimbel på hcg@alicecph.com / tlf. 51268910. Vi glæder os til at byde jer velkommen i Vanløse i hele 2023 og ser frem til at se jer tilbage i lokalerne på Nørre Allé, så snart de står færdige!