OPEN CALL: Lån ALICE gratis til udvikling af dit projekt (forlænget)

På ALICE leder vi altid efter alternative måder at få musikken og kunsten til udvikle og udbrede sig på.

For at yde et bidrag til at kunsten og musikken fortsat udvikler sig i disse udfordrende tider, forlænger vi vores Open Call for projekter og stiller fra den 21. april – 2. maj ALICE til rådighed for kunstneriske projekter. Så skal du optage en plade, tage billeder, teste en installation, streame radio, lave en produktionsøver, bygge en scenografi eller noget helt andet, så kan du ansøge om at låne ALICE til det. Helt gratis!

Vi stiller ALICE til rådighed for dit projekt samt teknisk personale afhængig af projektets karakter. Ydermere får du adgang til al lys, AV, PA og backline på ALICE. Vi søger så åbent som muligt og ønsker ikke at sætte begrænsninger for hvad projekterne kan eller skal være. Det er således heller ikke et krav, at projektet befinder sig inden for det musikalske felt, vi normalt præsenterer, ligesom der heller ikke er krav om, at det afgrænser sig snævert til det musikalske. Til gengæld vægter vi idérigdom, udviklingspotentiale og ambitioner og opfordrer derfor til at du i din ansøgning motiverer, hvorfor vi netop skal udvælge dit projekt, da pladsen er begrænset.

Om ALICE
ALICE er et Københavnsk spillested for eventyrlystne lyttere, med lige dele interesse i eksperimenterende og traditionelle udtryksformer. ALICE vil udforske nye måde at bidrage til en global diskussion af musik og kunst, gennem direkte deltagelse og medskabelse.
Vi går ud fra at mange af forslagene vil være på linie med og forholde sig til vores interessefelt og værdier, men hvis ikke, kan man absolut stadig søge.

Vi tilbyder
Gratis brug af ALICE til dit projekt
Teknisk personale afhængig af projektets karakter
Adgang til lys, AV, PA og backline
Har du behov, der ikke dækkes af ALICE, må du selv medbringe ekstra udstyr/personale for egen regning

Ansøgning

Søg i formularen her

DEADLINE: Fredag den 16 april 2021 kl 10.00
SVAR: Du modtager svar på din ansøgning mandag den 19. april
KONTAKT: sidse@alicecph.com