Onsdag _26.11.25180 DKK + gebyr

Ye Vagabonds IE

Frontfigurer i den nye bølge af irsk folkemusik

Gruppen Ye Vagabonds er skabt af brødrene Diarmuid og Brían Mac Gloinn. De er kendt for at skabe smukke vokalharmonier og bringe gamle melodier til live. Kom med, og oplev deres sjælfulde, musikalske udtryk, der har gjort dem til frontfigurer i den nye bølge af irsk folkemusik.

Brødrene Diarmuid og Brían Mac Gloinn, som står bag gruppen Ye Vagabonds, er en del af en ny bølge af irsk folkemusik. Brødrene voksede op i Carlow, men flyttede til Dublin for over 10 år siden, hvor de stadig bor den dag i dag. Ye Vagabonds er kendt for at skabe smukke vokalharmonier og bringe gamle melodier til live. De trækker på den irske region Ulsters’ sangtradition, såvel som nordamerikansk folkemusik … Og hvis de referencer ikke ringer nogen klokke, har de selv beskrevet deres musik sådan her: “brothers, old melodies, close harmonies”. Så kort kan man altså beskrive en lyd, der rækker langt ind i sjælen!

På det seneste har Ye Vagabonds turneret en masse som hovednavn, og har desuden åbnet for artister såsom Patti Smith, Hozier, Phoebe Bridgers, boygenius, Dermot Kennedy og Vampire Weekend. De har vundet “Best Track”, “Best Album” og “Best Folk Group” til RTÉ Radio 1 Folk Awards. I år udgiver de nyt materiale – mon ikke vi er heldige at opleve det, når de irske folk-brødre gæster ALICEs scene!

Onsdag _26.11.25
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 180 DKK + gebyr
Køb billet180 DKK