Fredag _07.11.25

Valby Vokalgruppe DK + Anders Lauge Meldgaard DK + Jaleh Negari DK/IR (DJ) og Johan Carøe DK (DJ)

Eksperimenterende kormusik

Avantgarde-kor-supergruppen Valby Vokalgruppe udgiver albummet SOLIDS FOR VOICES til november og fejrer det med en releasekoncert på ALICE.  Samme aften spiller Anders Lauge Meldgaard et solo-set og Jaleh Negari og Johan Carøe er DJ’s.

Valby Vokalgruppe skaber musik med udgangspunkt i stemmen. Deres musik udspringer af intenst fokus og dyb koncentration – og kombinerer ekstrem præcision med blødhed i en udforskning trance-agtige stemmemønstre og åbne, legende improvisationer. Til november udgiver de albummet SOLIDS FOR VOICES på det fransk/britiske label Hands in the Dark, og fejrer det med en releasekoncert på ALICE, hvor de også har inviteret Anders Lauge Melgaard til at spille et solo-set samt Jaleh Negari og Johan Carøe som DJ’s. SOLIDS FOR VOICES består af kortere, koncentrerede stykker, som tilstræber en klar sindstilstand i en erkendelse af vigtigheden af at kunne koncentrere sig og holde fokus i en stadig mere fragmenteret og usammenhængende virkelighed.

Valby Vokalgruppe består af Lil Lacy, Sonja LaBianca, Laura Marie Madsen, Cæcilie Trier (som ikke optræder live for tiden) og Anja Jacobsen, som er gruppens leder. De arbejder alle som sangere, musikere og komponister og har medvirket i utallige projekter og samarbejder, f.eks. Selvhenter, a, frk. jacobsen, ilinx, LM Madsen, CTM, Sonja LaBianca, Lil Lacy og SOLW. Valby Vokalgruppe er desuden en del af det kreativt krydsbefrugtende kunstnerfællesskab eget værelse. Valby Vokalgruppe har komponeret 4 større tværæstetiske værker, som blandt andet har inkluderet dansere, klassiske sangere og projektion af tekst. Med albummet SOLIDS FOR VOICES er Valby Vokalgruppe tilbage ved udgangspunktet, nemlig ved en udforskning af stemmemønstre, der ved gentagelse transcenderer performere og publikum ind i anden verden.

Fredag _07.11.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 170 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 140 DKK + gebyr
StåendeKøb billetfra 140 DKK + gebyr