Fredag _21.11.25

USERS DK + Syringe DK

Eksplosiv dansk post-punk

USERS blæser gennem undergrunden med støjende riffs, kompromisløs energi og samfundskritiske tekster. Med fart på trommemaskinen omfavner Syringe det bizarre og det skæve. Det bliver en vidunderligt kaotisk aften med to danske post-punk-bands!

Syringe

Syringe er fascineret af det grimme og skæve, og henter inspiration fra noise, punk og tekno. Gruppen, der består af Arsene Survie og Lasse B. Beck, startede som et solo-projekt i 2011, og har siden vokset sig til en kult-favorit i den danske undergrund. Nu er de aktuelle med nyt materiale, for i juni i år udkom albummet ‘Trash Only’. 

Syringe er kendt for deres intense og uforudsigelige koncerter, hvor juletræer ser deres endeligt, og ret så vigtige spørgsmål såsom “kan man spille guitar på et skateboard?”, bliver besvaret. Så… forvent det uventede, når Syringe kommer til vores scene!

USERS

USERS’ energiske liveshows har gjort dem til et fremadstormende band på den nye punkscene. I et eksplosivt udbrud af frustration og sammenhold, forener det danske DIY-post-punk-band musik og aktivisme; klassiske punktraditioner og aktuelle politiske problemstillinger. Det er råt, nærværende og umuligt at ignorere: USERS vender publikum på hovedet i en stor, dansabel og fællesskabsdrevet moshpit.

Bandet henter inspiration fra særligt Idles, Shame, Viagra Boys og Fontaines DC, og sender samtidigt tankerne i retningerne af The Streets, når spoken-word-agtige-passager finder vej til deres højintense udtryk. USERS synger om kapitalismen, politiet og verdens regeringer, og deres første koncerter fandt da også sted til demonstrationer. Siden har bandet bevæget sig fra gaden til landets største scener, med optrædener på blandt andet klubben Den Anden Side, Smukfest og Roskilde Festival. På årets SPOT-festival var de et kærkomment, kaotisk indslag, og med deres debutalbum i horisonten og voksende opmærksomhed fra udlandet er USERS bestemt værd at holde øje med!

Sagt om USERS

De forbinder broer og gør politisk-punk til et fælles projekt, som både rummer en skrøbelig omsorg og en voldsom energiudladning” – Simon Zahrten i Bands of Tomorrow (5/6 stjerner)

“Et yderst lovende band i en tid, der i den grad har brug for politisk musik” – Ole Rosenstand Svidt i GAFFA (4/6 stjerner)

Fredag _21.11.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 160 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 130 DKK + gebyr
Stående

Køb billetfra 130 DKK + gebyr