Lørdag _29.11.25

upsammy NL + Tettix Hexer DK & Vio Lino DK/IT

Elektronisk musik fra himlen

Kom med til koncertaften hvor feltoptagelser, funklende melodier og diskrete molekylære beats forenes. Du kan opleve den hypede, hollandske producer upsammy, om hvem Pitchfork har skrevet: “It makes me feel like I’ve gone to heaven”. Skal du med en tur? Den danske, eksperimenterende duo Tettix Hexer & Vio Lino skal i hvert fald, og åbner aftenen med en koncert med et mytisk islæt.

Tettix Hexer & Vio Lino

Tettix Hexer & vio lino udforsker samspillet mellem lyd og mytologi. De to musikere kendt fra den danske undergrundsscene, hvor de hver for sig arbejder med produktion, elektronisk musik og et shoegazed udtryk. Som duo udforsker de for tiden et Danmarkshistorisk kaninhul, nemlig alt det der skete, da en af Jellingestenene blev spraymalet med ordene ‘GELWANE’ i 2011. Duoen beskriver selv deres lyd som ‘heartstrumental’ – og hvilket vidunderligt ordspil til at beskrive stemningen for koncerten med de to eksperimenterende musikere.

upsammy

Imagine a world where upsammy’s music is pumped into nurseries and kindergartens, shaping children from birth. It’d be a world without wars, where kindness reigned and malice was snuffed in the cradle,“ skriver Pitchfork om den hollandske dj og producer i en anmeldelse af hendes seneste album ‘Strange Meridians’. Bag aliaset står Thessa Torsing, der i sin visionære, elektroniske musik skaber kalejdoskopiske lydlandskaber ud af trippy elektronik, eksperimenterende drum and bass og tekno af den mere outrerede slags. Ud af det kommer en lyd bygget op af feltoptagelser, funklende melodier og diskrete, molekylære beats, og som indfinder sig i nervebanerne som en stor, nærmest planetarisk ro. En stille bevægelse, en stor oplevelse.

upsammy har samarbejdet med flere prestigefyldte labels og festivaler, blandt andet Unsound i Polen og Rewire i Holland. Desuden er hun resident på NTS Radio og klubben Garage Noord i Amsterdam. På ALICE tager hun imidlertid et skridt væk fra det klubbede, og ind i en ambient, tåget verden. På aftenen forener hun lyd og visuals i en helhedsoplevelse skabt i samarbejde med den visuelle designer Tharim Cornelisse. upsammys musik bærer præg af en opmærksomhed over for verden, der omgiver os. Med den immersive lydoplevelse vil hun tage os med til steder, vi aldrig før har lagt mærke til.

Lørdag _29.11.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 130 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 110 DKK + gebyr
StåendeKøb billetfra 110 DKK + gebyr