Lørdag _12.09.26

Tara Clerkin Trio UK + plainhead DE

Charmerende trip hop og psykedeliske udskejelser fra Bristols boblende undergrund

Med rødder i Bristols rige musikmiljø og inspiration fra jazz, trip hop og minimalisme skaber Tara Clerkin Trio charmerende, halvpsykedeliske sange med grønligt skær og nik til Arthur Russell, Broadcast og Portishead. Efter en udsolgt koncert på Copenhagen Distillery præsenteret af ALICE i 2024 vender den fremragende trio nu tilbage til København med nyt album i bagagen. Det unge München-baserede kollektiv plainhead åbner aftenen. Koncerterne er præsenteret i samarbejde med Out of Office.

Tara Clerkin Trio består af Tara Clerkin, Pat Benjamin og Sunny Joe Paradisos – tre musikere, der hver især har sat deres præg på en række kultbands i Bristol, inden de fandt sammen i denne særegne konstellation. Siden de første udgivelser på det toneangivende London-label World of Echo har trioen udviklet et umiskendeligt udtryk, hvor dub, improvisation, jazz og skæve popsange mødes i en elskelig helhed.

Med det nye album “Somewhere Good” (World of Echo, 2026) leverer Tara Clerkin Trio deres mest ambitiøse og helstøbte værk til dato. Albummet udfolder sig som et tåget landskab af dronende harmonium, kontrabas, akustisk guitar, blæsere og tangenter, hvor kompositionerne får lov til at ånde og vokse i deres eget tempo. Trioens musik har ofte trukket sammenligninger til kunstnere som Arthur Russell, Broadcast og Portishead, men deres lyd er først og fremmest deres egen: subtil, detaljerig og fuld af stille opdagelser. Da Tara Clerkin Trio gæstede Copenhagen Distillery i 2024 til en udsolgt koncert præsenteret af ALICE, efterlod de et stærkt indtryk. Derfor glæder vi os til igen at byde dem velkommen, når de indtager ALICE i september.

Sagt om Tara Clerkin Trio
“Tara Clerkin Trio unpick and rethread myriad 90’s DIY tropes […] and drape it with esoteric and uncomproimisingly modern chamber jazz and baroque folk baubles that are just impossible not to fall deeply in love with.” – Boomkat

plainhead
Det unge München-baserede projekt plainhead er bygget op omkring guitar, klarinet, melodica, skrøbelige sample-loops og en bemærkelsesværdig sans for skæve popsange og shoegaze. Med tråde til kunstnere som Yo La Tengo og The Notwist skaber plainhead musik, der konstant balancerer mellem det intime og det uforudsigelige. Bandet er en del af DIY-miljøet omkring pladeselskabet new basement, hvor også deres fremragende album “You Are More Than A Thousand Words” udkom sidste år. plainhead åbner aftenen for Tara Clerkin Trio.

Lørdag _12.09.26
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 160 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 140 DKK + gebyr
StåendeKøb billetfra 140 DKK + gebyr