Tirsdag _29.04.25

Suaré Virginie Dembele ML

Malis nye stjerneskud fornyer traditionerne med kraftfuld vokal og glødende visioner

Malis nye stjerneskud Suaré Virginie Dembele forener lokale musikalske traditioner med en moderne intensitet og feministiske budskaber. Forvent et styrkende, medrivende liveshow, når den talentfulde sanger og ngoni-spiller optræder på ALICE til foråret med sit velspillende band. Koncerten er præsenteret i samarbejde med TEMPI og Det Jyske Musikkonservatorium.

Trods sin unge alder har Suaré Virginie Dembele allerede sat markante spor på Malis musikscene. Med stærke rødder i sin kultur og en stemme, der både er kraftfuld og ladet med glødende visionære budskaber, bryder hun barrierer som kvindelig instrumentalist i et land, hvor kønsroller ofte har været stereotype og sat begrænsninger. Gennem sin musik formår Suaré Virginie Dembele at udfordre normerne og forny gamle traditioner med en kreativ og modig tilgang. Det har gjort hende til en af Malis vigtigste stemmer, lokalt såvel som langt ud over landets grænser.

Suaré Virginie Dembele er uddannet fra den prestigefyldte skole Fondation Passerelle, stiftet af ikoniske Rokia Traoré, og hun har fra begyndelsen haft en vision om at gå egne veje og skabe sig en professionel musikkarriere. Dembeles baggrund i kirkekor og forskellige bands har givet hende et solidt fundament, og i dag leder hun sit eget orkester af yderst velspillende musikere. Selv er hun i front på vokal og strengeinstrumentet ngoni. Suaré Virginie Dembele vandt konkurrencen Spot on Mali i 2024, og i den forbindelse giver hun to koncerter i Danmark til foråret. Vi er stolte af at kunne præsentere Suaré Virginie Dembele på ALICE, når hun med band indtager scenen til et styrkende og medrivende liveshow.

Koncerten er præsenteret i samarbejde med TEMPI og Det Jyske Musikkonservatorium.

Tirsdag _29.04.25
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/alicecph.com/public_html/public/content/themes/alice2020/components/EventContent/EventContent.view.php on line 59
Køb billet