
Otim Alpha & Leo PaLayeng står i front for en ny bølge af østafrikansk elektronisk musik. Under navnet Acholitronix forener de traditionelle instrumenter fra Acholi-kulturen i det nordlige Uganda – heriblandt strengeinstrumentet nanga, kalabas-percussion og fløjte – med pulserende synthesizere, dybe baslinjer og klubbet produktion. Resultatet er et dynamisk og højenergisk udtryk, hvor fortid og fremtid flyder sammen i et insisterende rytmisk univers.
Duoen har allerede sat tydelige aftryk på den globale musikscene med optrædener på toneangivende festivaler som Unsound, Nyege Nyege, Roskilde Festival, Blue Dot i Storbritannien og WOMEX. Deres udgivelser på det indflydelsesrige label Nyege Nyege Tapes har høstet stor international opmærksomhed og placeret dem centralt i udviklingen af nutidig afrikansk elektronisk musik. Men Acholitronix er mere end blot en genre. For Otim Alpha & Leo PaLayeng er det en kulturel bevægelse, der bringer Acholi-folkets musikalske traditioner ind i en ny global kontekst – uden at give slip på rødderne. Med deres intense liveoptrædener og kompromisløse lyd er de klar til at indtage scenen på ALICE i maj.
Sagt om Otim Alpha & Leo Palayang
“Every European festival MUST book Otim Alpha!” – Unsound Festival director Mat Schultz
“Otim Alpha is a certified cure for depression and general body fatigue” – Nyege Nyege Tapes
One of the “five east African artists you need to know” – Dazed
