Aflyst
Onsdag _08.04.20130 DKK + gebyr

Monsieur Doumani (CY)

Cypriot roots

ALICE følger regeringens retningslinjer vedrørende Corona-virus (Covid-19). I lyset af Statsministerens løbende udmelding omkring situationen, og påbud om at lukke Danmarks grænser til og med 13. april i forsøg på at begrænse smittefare, vil alle koncerter med internationale artister frem til denne dato blive aflyst. Koncerten 8. April må derfor desværre også aflyses. Vi gør hvad vi kan for at flytte arrangementer til alternative datoer og vil løbende informere om dette. Billetter refunderes via Billetto. Mere info om Corona-virus og ALICE her.

Prisbelønnet roots-musik fra Cypern med sublimt velspillende Monsieur Doumani.

Roots-musik fra Cypern høres sjældent i Danmark. Sidste år til Spectacle-festivalen havde ALICE dog glæden af at præsentere den fremragende trio Monsieur Doumani. Tre udsøgte musikere, der med deres sprudlende og personlige fortolkninger af den cypriotiske roots-musik, er blevet lysende stjerner på den globale musikscene.

 

Bandet har høstet talrige priser og blev bl.a. udråbt til årets bedste band af Songlines i 2019. Store ord, men når man lægger øre til deres seneste album, ‘Angathin’ fra 2018, og ikke mindst når man oplever gruppen live, forstår man hypen. Monsieur Doumani formår nemlig at favne hele rigdommen i den cypriotiske folk-tradition tilsat elementer fra andre dele af Middelhavs-regionen, samtidig med at deres musik reflekterer det moderne samfund i Cypern med kulturelle spændinger og sociale problemer.

 

Her finder man både muntre drikkeviser, bidske politiske kommentarer og smukke melankolske passager. Monsieur Doumani, der består af Antonis Antoniou (tzouras), Angelos Ionas (guitar) og Demetris Yiasemides (trombone, fløjte), forløser alle disse nuancer med sublimt sammenspil og nerve.

 

Monsieur Doumani har fejret triumfer på flere store festivalscener. Glæd dig, når de vender tilbage til ALICE med deres fængende cypriotiske klang.

 

Sagt om Monsieur Doumani:

 

“Entertaining, confident and inventive” – The Guardian

 

“A masterfully accomplished trio” – Songlines

Onsdag _08.04.20
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 130 DKK + gebyr

Aflyst130 DKK
Aflyst