Tirsdag _04.06.24200 DKK + gebyr

Minyo Crusaders JP

Japansk folkemusik møder cumbia, caribisk reggae og groovy afrobeat

Minyo Crusaders puster nyt liv i gamle japanske folkesange, som i deres hænder bliver omfortolket, arrangeret og twistet til en ekstremt fængende musik gennem genrer som cumbia, caribisk reggae, afrobeat og free jazz. Minyo Crusaders spillede en af de bedste koncerter på sidste års Roskilde Festival, og nu er det japanske storband klar til at sætte ALICE i levende svingninger til maj med sjælden spilleglæde og boblende charme.

OBS: Koncerten er rykket til 4/6-2024

Traditionelle japanske minyosange er arbejder- og fiskersange, som er blevet sunget gennem århundreder under høsten, på fiskebådene og ved festlige lejligheder. Det japanske storband Minyo Crusaders puster nyt liv i de gamle folkesange i en uventet, med ekstremt charmerende setting, hvor sangene bliver omfortolket og arrangeret gennem et væld af genregreb der tæller bl.a. cumbia, caribisk reggae, afrobeat og free jazz. Minyo Crusaders musik er på én gang opfindsom og svært fængende og dansabel, og lydbilledet sender tankerne fra Japans fjerneste bjergegne mod Pharoah Sanders, Fela Kuti og tidløse grooves. 

Da Minyo Crusaders udsendte deres debutalbum “Echoes of Japan” i 2019, havde de allerede opdyrket en trofast fanskare verden over med deres fængende og opfindsomme arrangementer, og gjort sig bemærket hos bl.a. den ikoniske komponist Ry Cooder, som skrev “The best band I have heard in many years”. I 2020 fulgte EP’en “Minyo Cumbiero” og i 2021 den fremragende liveplade fra deres koncert på Le Guess Who Festival. 

Gruppen har været i Danmark før og givet uforglemmlige koncerter på både ALICE og på sidste års Roskilde Festival, hvor Undertoner kvittede med 5/6 hjerter for deres show på Avalon-scenen. Minyo Crusaders kommer til at pakke ALICE med spilleglade musikere, traditionelle instrumenter fra hele verden, blæsere og synthesizers i en hæsblæsende koncertoplevelse, når de gæster ALICE til juni.

Sagt om Minyo Crusaders
“[…] en brandvarm kandidat til titlen som årets sødeste band på Roskilde Festival 2023” – Undertoner

“The best band I have heard in many years” – Ry Cooder

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse.

Tirsdag _04.06.24
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 200 DKK + gebyr
Køb billet200 DKK