Torsdag _23.10.25

Maniucha & Ksawery PL

Bevægende sammenstød mellem jazzet impro og ukrainsk sangskat
ADVISORY

Hun synger om høsten, kærlighed og årstiderne, mens han improviserer på sin kontrabas. Duoen Maniucha & Ksawery forener ukrainsk sangskat med en jazzet kontrabas’ dybe klange. Kombinationen er intim og bevægende; en åbning mod noget, der kunne være blevet glemt.

Maniucha & Ksawery består af vokalist Maniucha Bikont og Ksawery Wójciński. Maniucha Bikont er bosat i Warshawa, og en etableret del af den polske musikscene. Hun er kendt for sit engagement i regionens traditionelle musik, og har brugt adskillige år på at rejse rundt fra landsby til landsby i den ukrainske del af vådområde-regionen Polissya. Her mødte hun landsbyernes ældste – og lærte deres mundtligt overleverede sange. Dem optræder hun nu med sammen med den polske kontrabas-virtuos Ksawery Wójciński, som med minimalistiske improvisationer bringer denne ukrainske sangskat ind i et nyt og aldeles bevægende univers.

I dette univers støder man på alt fra sange om høsten, kærlighed og årstiderne, til vuggeviser, bryllupssange og julesalmer. For duoens debutalbum, ‘Oj borom borom’, vandt de en pris ved Polskie Radio, og førhen har Maniucha & Ksawery optrådt i både Polen, USA, Ukraine, Slovakiet, Tyskland, Schweiz, Frankrig og Slovenien. Nu kommer de endelig til Danmark! Vi glæder os til at tage imod dem og opleve deres intime og utroligt smukke forening af jazzede improvisationer og mundtligt overleverede musiktraditioner.

Koncerten præsenteres med støtte fra Det Polske Institut i Stockholm.

 

 

Torsdag _23.10.25
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Standard: 160 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 140 DKK + gebyr
SiddendeKøb billetfra 140 DKK + gebyr