Fredag _30.05.25240 DKK + gebyr

Majur BR + DJ Carla Shack

Sjælfuld afro-brasiliansk powerhouse forener pop, spiritualitet og queer empowerment

Majur har blæst verden bagover med sin sjælfulde stage presence og en lyd, der forener afrobrasilianske rødder, pop og queer empowerment. Hun har allerede spillet på store festivaler som Roskilde og Rock in Rio, og vi glæder os til at kunne præsentere hende i intime rammer på ALICE til foråret. Oplev også DJ Carla Schack, der åbner aftenen med et energisk dj-set med afrolatinske, brazilianske grooves.

DJ Carla Schack
Som en del af DJ-duoen Batukizer har den brasilianske og nu København-baserede DJ Carla Shack fået mennesker på tværs af jordkloden til at danse til brasiliansk musik på vinyl. Med duoen, der har millioner af afspilninger på YouTube, og som er resident DJ’s på radiokanalen NTS Radio, har Carla Shack stadfæstet sit navn særligt inden for den groovy og elektroniske scene. Derudover lærer hun sig DJ-kunsten videre og er aktiv i NGO’en Future Female Sounds. Forvent et sprudlende DJ-set med masser af afrolatinske brasilianske grooves, som du kan vugge i hofterne til.

Majur
Den karismatiske sangerinde Majur er blevet et uundgåelig nyt navn på den internationale musikscene. Med sine rødder i Bahia forener hun afro-brasilianske traditioner og spiritualitet med nutidige toner af R&B, soul, blues og rap. Derudover er Majur en vigtig LGBTQIAP+ stemme, og har bl.a. poseret som den første sorte transkvinde på forsiden af Vogue. Majur fik sit gennembrud som gæst på den Latin Grammy-nominerede hymne “AmarElo”, hvor hun delte scenen med spydspidser som Emicida og Pabllo Vittar. Men hendes stjerne skinnede endnu klarere efter en imponerende international debut på Roskilde Festival 2024, og hun har siden optrådt på nogle af Brasiliens største festivaler, herunder Rock in Rio.

Majurs debutalbum “Ojunifé” (2021) – Yoruba for “øjne af kærlighed” – er en dybt personlig rejse, hvor hun udforsker selvkærlighed, sort identitet og fællesskabets kraft. Albummet forener afro-pop, soul og R&B med afrikanske og oprindelige brasilianske klange og inkluderer samarbejder med kunstnere som Liniker og Luedji Luna. “Ojunifé” hylder kærlighed, mangfoldighed og kulturel stolthed, men taler lige så meget til hjertet som til dansegulvet. Kom og overgiv dig til Majurs sjælfulde blanding af afro-brasilianske rødder, R&B og pop, når hun indtager scenen på ALICE til maj.

Fredag _30.05.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 240 DKK + gebyr
Køb billet240 DKK