Lørdag _15.11.25

Fine DK + never-never UK

Tilbagelænet, alternativ guitarpop
Udsolgt

Fine er en af de dygtigste vokalister, vi har i Danmark. Snart skal hun fylde ALICEs koncertsal med sin vidunderlige sangstemme og sin drømmende guitarpop, der refererer både til folk, country, shoegaze – og lyden af MTV. Inden da spiller åbner never-never aftenen med sin atmosfæriske, elektroniske musik.

Fine

Spørger du Politiken, er Fine en af de dygtigste vokalister, vi har i Danmark. I sin æteriske crossover-lyd forener den københavnske sanger, sangskriver og producer samples, akustiske og elektriske instrumenter til noget, der føles både velkendt og som fra en drøm. Nogen vil kende Fine fra trioen Chinah, som hun var sanger og producer i. Som soloartist bevæger Fine sig væk fra trioens elektroniske univers, og ind en alternativ guitarpop, der refererer til både folk, bluegrass, shoegaze – og lyden af MTV. 

Sidste år udgav Fine sit debutalbum, ‘Rocky Top Ballads’, på pladeselskabet Escho. ‘Rocky Top Ballads’ er et lydunivers skabt af groovy trommer, et væld af guitarlyde, basriffs, rumklangsmættede atmosfærer og reallydsoptagelser, som bliver vævet sammen af Fines vidunderlige sangstemme og inderlige sangtekster, der har fået hende sammenlignet med Mazzy Star såvel som Elisabeth Fraser fra Cocteau Twins. Nu er Fine aktuel med singlerne “I Could” os “Run”. På ALICE scene optræder hun med sit band: Lola Hammerich (Baby in Vain) på guitar, Andreas Murga (Gorgeous) på bas og Mads Muurholm på trommer. Vi glæder os utroligt meget til at byde dem velkommen på vores scene til november!

never-never

Never-never er et atmosfærisk, elektronisk musikprojekt med base i København. Bag projektet står britiske Georgie Hockeysmith, kendt fra duoen Hockeysmith. Never-never har nyt, lovende materiale på vej, der skal udkomme på Escho. Vi glæder os til at stifte bekendskab med never-nevers lyd, når de åbner koncertaftenen!

Lørdag _15.11.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 180 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 155 DKK + gebyr
StåendeUdsolgtfra 155 DKK + gebyr