OBS! ALICE følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 nøje. Alle koncerter i september/oktober afholdes derfor med siddepladser og et stærkt begrænset antal billetter. Læs mere om vores COVID-19 tiltag her.
Når talen falder på moderne udøvere af den smukke og smertefulde rembetiko er det svært at komme uden om Dimitris Mystakidis. Da han udgav sit første soloalbum, ’16 Rembetika tragoudia me kithara’, var han den første musiker i Grækenlands historie til at arrangere den traditionelle græske rembetikomusik udelukkende til folk guitar. Siden er mange græske musikere fulgt i hans spor, og han banede således vejen for en opblomstring af rembetikoen.
Efterfølgende har Mystakidis udgivet flere album, både solo og i samarbejde med andre prominente kunstnere, hvor særligt hans seneste to udgivelser er med stor historisk tyngde. ’Esperanto’ fra 2015 med eksklusive guitararrangementer fra den græske efterkrigstids repertoire med gæsteoptrædener af nogle af nutidens største græske vokalister og ’Amerika’ fra foråret 2017, der indeholder velkendte sange skrevet af græske immigranter i USA. Pladen er også særegnet grundet dens brug af guitarteknikken ”tsibiti”, en spilleteknik inspireret af afroamerikanske bluesartister, som musikken også er en hyldest til.
Mystakidis’ anmelderroste album har bragt ham til store dele af verdenen, hvor han har spillet på anerkendte spillesteder og festivaler. I 2017 gæstede han Global med en blændende udsolgt koncert. Samme år optrådte han på WOMEX med materialet fra ‘Amerika’, som også er i fokus, når han gæster ALICE alene på scenen med sin guitar og stemme.
Med sine unikke musikalske egenskaber formår Mystakidis at beholde sangenes originale stemning og atmosfære, selvom han henter inspiration fra genrer som blues og sigøjnerjazz.
Man kan derfor forvente en yderst interessant, smuk og personlig aften, når vi har æren af at præsentere en af græsk musiks største nutidige legender!
Sagt om Dimitris Mystakidis:
“If ever you wanted a record to justify that ‘Greek blues’ tag, Mystakidis’ CD is the one. Just his solo acoustic guitar and voice, plus a few touches of guest vocal, it’s a thing of understated power and wonder. ….. It’s a bit of a treasure and deserves to become a reference point for open-minded acoustic guitar fans worldwide.” – Ian Anderson fROOTS