Lørdag _23.11.24220 DKK + gebyr

Damir Imamović BA

Den mesterlige fortolker af den bosniske blues indtager Sankt Johannes Kirke

Den mesterlige sevdah-fortolker Damir Imamović blænder op for en smuk og poetisk aften i Sankt Johannes Kirke, hvor han med spændende arrangementer og en vedkommende nerve tager den bosniske blues med på nye rejser med sin kvartet.

BILLETSALGET STARTER FREDAG 31/5 KL 10

OBS: Koncerten foregår i Sankt Johannes Kirke. Koncerten er siddende.

Damir Imamović regnes som en af de fremmeste moderne fortolkere af den traditionsrige sevdah – ofte omtalt som “den bosniske blues” på grund af musikkens sørgmodige poesi. Ordet kommer fra det tyrkiske “sevda”, kærlighed, der igen stammer fra det arabiske “sawda”, sort galde. I sevdah’en flyder vestlige og østlige traditioner sammen, ligesom musikken er udspændt mellem de to poler kærlighed og melankoli. Sevdah kan spores tilbage til 1400-tallets Balkan, og Damir Imamović selv er barnebarn til en af sevdahmusikkens store legender, Zaim Imamović.

Imidlertid er Damir Imamović meget mere end bare en arvtager til traditionen. Det kunne man opleve da han spillede eminente koncerter på ALICE i 2018 med sit band Sevdah Takht, hvor han formåede at give sit helt eget nutidige og personlige bud på sevdah, og igen i 2021, hvor han med spændende arrangementer, improviserede forløb og en vedkommende nerve tog den bosniske blues på nye rejser i samspil med Derya Turkan og Greg Cohen. Damir Imamović har derudover indgået i utallige samarbejder, bl.a. med Chris Eckman og Joe Boyd, og udgivet albums på det ikoniske label Glitterbeat Records. Når Imamović vender tilbage til København til november, spiller han den smukke Sankt Johannes Kirke op i en stærk kvartet med violinist Ivana Đurić, percussionist Nenad Kovačić og bassist Ivan Mihajlović. Forvent en smuk, poetisk og melankolsk koncert, der med udgangspunk i sevdah-traditionen og med sjæl og nerve tager den bosniske blues på nye rejser.

Lørdag _23.11.24
Venue: Sankt Johannes Kirke
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 220 DKK + gebyr

Køb billet220 DKK