Den colombianske musiker Iván Medellín bringer cumbiaen ind i en ny tid. Med harmonikaen foran sig forbinder han den traditionsrige blandingsgenre med rødder i Colombia til synthesizer, sampler og trommemaskine. På den måde omfavner han cumbiaens rige tradition samtidigt med at han omformer den med referencer til alt fra doom metal til hardcore og latinamerikansk klubmusik. Under Copenhagen Jazz Festival inviterer Conjunto Media Luna os med på en sonisk opdagelsesrejse. Det er bare om at kridte danseskoene og følge med!
I 2021 udgav Conjunto Media Luna sin debut-EP og året efter udgav han debutalbummet ‘Noches de Media Luna’ på det Bogotá-baserede pladeselskab Mambo Records. Albummet blev produceret af Meridian Brothers (Eblis Álvarez), som han også samarbejdede med på deres fælles album ‘Paz en la tierra’ fra 2021. Med projektet har Conjunto Media Luna konsolideret sig som en del af latinamerikas elektroniske undergrund – og optrådt internationalt på scener i Tyskland, Holland, Storbrittanien og Mexico.
Sagt om Conjunto Media Luna:
“Medellín’s music bridges vallenato, cumbia, and Afro-Caribbean rhythms with avant-gardeaesthetics, showcasing his mastery in blending tradition and experimentation” – World Wide FM
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2025, der finder sted fra 4. Juli til 13. juli på over 120 venues i hele hovedstaden. Se programmet på www.jazz.dk
