fbpx
Torsdag 06.10.2022220 DKK

Circuit des Yeux (US) at Ideal Bar

Rå vokaler, foruroligende atmosfærer og intens dramatik fra uforlignelig sangerinde

Den Chicago-baserede sangerinde Circuit des Yeux vender tilbage til København med sine intense sange, sin rå stemmeføring og sit atmosfæriske univers. Med sig har hun sit fremragende nye album “-io”. ALICE glæder sig til at præsentere hende i trio-opsætning i Ideal Bar til oktober.

Bemærk: Koncerten finder sted på Ideal Bar

Circuit des Yeux – aka amerikanske Haley Fohr – er en usædvanlig sangerinde med en dyb og rå stemmeføring og et atmosfærisk univers, der trækker på både syret folk, dramatisk rock, avantgarde, elektroniske klange og jazzet improvisation. Udtrykket kan forekomme indadvendt, men indfanger alligevel lytteren med en ufattelig intensitet. Musikkens rå og foruroligende nærvær løftes af en stemme, som kan lede tanken hen på dramatiske vokaler som Diamanda Galás, Patty Waters og Odetta i skøn forening. En stemme, der kan glide fra dommedagstungt mørke til flænsende skrig. 

Det sjette album fra Circuit des Yeux var i støbeskeen i 2019, da tabet af en nær ven pludselig sendte hende ud i en musikalsk skriveblokade. Men et storslået residency i det solbeskinnede Florida, som midt i sorgen blev tynget af modløshed og absurditet, efterfulgt af en lang, mørk corona-pandemi, fik hende til at opdigte en verden inden i verden: “-io – a place where everything is ending all the time”. Det blev både et sted at håndtere sorgen og elendigheden, og samtidig temaet og titlen til hendes nye album. I modsætning til tidligere guitarbaserede albums fra Circuit des Yeux, er “-io” skrevet på orgel- og klaver, og arrangeret for et 23-personers orkester, som samler strygere, blæsere, og trommer om hendes atmosfæriske vokalmelodier. Circuit des Yeux har spillet flere udsolgte koncerter på ALICE. Vi glæder os til igen at kunne præsentere hende, når hun til oktober gæster Ideal Bar i trio-opsætning og præsenterer et af sine stærkeste albums til dato.

Foto: Evan Jenkins

Torsdag 06.10.2022
Venue: Ideal Bar
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 220 DKK inkl. gebyr

Køb billet
×