
Ibyen Prisen overrækkes til prisuddeling i Byhaven ved Pumpehuset i København den 28. maj. Der er fri entré for alle til prisuddelingen og alle kan stemme på deres favoritter i en række forskellige kategorier – herunder kategorien for ‘Årets Initiativ’.
Juryen indstiller ALICE til prisen med følgende begrundelse:
“Efter fire år væk fra Nørrebro og en stor renovering er ALICE vendt tilbage. Og sikke et comeback. Spillestedet på Nørre Allé er dem, der sørger for, at vi københavnere kan gå til koncerter, der er noget helt særligt. Med et repertoire, der rummer alt fra sækkepiber og afrojazz til strubesang og japansk poppunk, er ALICE et mangegenret vidundermonster, hvor hele verden og det meste af København mødes i højtalerne.”
Du kan stemme på ALICE til prisen for Årets Initiativ inden 22. maj kl. 12:00. Stem her.