Bemærk: Koncerten foregår i Union på Nørre Allé 7. Koncerten er siddende.
Chris Eckman er bedst kendt fra Seattle-gruppen The Walkabouts, men har i løbet af sit lange musikalske virke også udgivet soloalbums og medvirket i projekter som Dirtmusic, Distance og Light & Sky. Ikke mindst er han manden bag det det vitale og globalt orienterede pladeselskab Glitterbeat Records, hvis mange fantastiske artister flittigt har frekventeret ALICE.
Eckman, som nu har base i Slovenien, gæster ALICE til marts i triokonstellation med de dygtige musikere Blaž Celarec på trommer og Žiga Golob på kontrabas. Med sig har han sit femte soloalbum “Where the Spirit Rests” (Glitterhouse Records, 2021). Et album, som er vokset ud af en livskrise, og som samtidig er skabt midt i den globale pandemi. Det er dyster americana indrammet af ambiente guitarer, analoge synth-droner og strygere, og rundet af Eckmans bevægende vokal. Med sangenes både musikalske og lyriske reflektioner af temaer som tab, splittelse og desorientering, men også forløsning, forudser vi en smuk aften med Chris Eckman Trio til maj.
Koncerten er præsenteret i samarbejde med Union.