Arrangementet er en del af ALICEs medlemsordning – læs mere her.
Kom og oplev et generøst program med computerspilsmusik, overdådige synths, forvrængede trommer, drum & bass-indsvøbte kærlighedssange og dystopisk minimalisme, spredt rundt i Musikhuset Københavns mange rum.One Take Records er et uafhængigt pladeselskab grundlagt i 2014 af den britiske percussionist og komponist Greta Eacott.
Billetter:
1 dag: 120 DKK
Begge dage: 200 DKK
Program, torsdag 3. marts // fredag 4. marts
LISEN LARSEN • Lyt
Lisen Larsen åbner One Take Records AGM med et lige dele prekomponeret og improviseret set. Varme distortede trommemaskiner, elektroniske instrumenter og sart vokal flyder sammen med fragmenterede beats og noise-landskaber og danner en perfekt start på festivalen.
ABJI_HYPERSUN & FRIENDS • Lyt
Bag abji_hypersun står kunstner og trommeslager Simin Stine Ramezanali, som til dagligt medvirker i den københavnske kvartet slim0 og som er stiftende medlem af den nye musikplatform UUMPHFF. I sommeren 2021 udgav abji_hypersun deres første single ‘DOOSET DARAM (midooni?)’ produceret af Xenia Xamanek og udgivet på UUMPHFF. Til One Take Records AGM optræder abji_hypersun med deres fulde 6-personers band!
Update Jammer • Lyt
Update Jammer vender tilbage til livemusik-kredsløbet fra studier i esoteriske anliggender på Goodie Pals prestigefyldte Bananskole og bringer fremtidig resonans-teknologi og akashisk viden ind i moderne computermusik på One Take Records AGM.
GESTALT MINIMAL; THE LOVE SONGS *album premiere*
En pumpende og pulserende instrumental saga i fem dele. One Take Records inviterer dig til at høre det nye album GESTALT MINIMAL; the love songs, komponeret af Greta Eacott og produceret af Aase Nielsen.
Eventet er støttet af Tuborgfondet