Torsdag _22.10.26

weed420 VE

Futuristisk protestmusik fra Venezuelas undergrund

weed420 er et af de mest fremsynede navne på Venezuelas musikscene. Sammen med navne som Los Thutanakas skaber det unge kollektiv et soundtrack til en tabt generation af landets unge. Mellem tradition og futurisme bygger de hektiske, labyrintiske lydkollager af noise, dyster cloud rap og ambient, krydset med genrer som salsa og perreo. Resultatet er radikal protestmusik – et kunstnerisk frirum og en kulturel modmagt midt i Venezuelas politiske uro.

“One of the coolest things I’ve heard this year” – Pitchfork

Med deres DIY-æstetik trodser weed420 enhver kommerciel agenda. De blander lo-fi og vaporwave med dystre cloud-rap-vokaler og ambient-teksturer og krydser det med traditionelle genrer som perreo og salsa fra 00’erne. Guitarer, synths og distortede vokaler fungerer som skelettet i et udtryk, der lyder som hyper-emo og atmosfæriske nyfortolkninger af klubmusik, båret af en sprudlende og ubekymret energi.

weed420 har base i den venezuelanske by Valencia. De mødte hinanden online og har skabt musik sammen siden 2021, men mødtes først fysisk i 2025. Debuten “Amor de Encava” (2025) er inspireret af de venezuelanske busser, der fungerer som offentlig transport. I et virvar af reggaetón, salsa baúl, popminder og samples fra busserne skaber weed420 en sonisk kortlægning af fortabt hverdagsliv og systemisk katastrofe – som en hæsblæsende tur gennem et land præget af dyb politisk uro. Live udfolder weed420 deres radikale lydunivers i et konstant skift mellem overvældende percussion, hypnotiske passager og ekstatiske udskejelser. Gå ikke glip af et af Latinamerikas mest fremadstormende og visionære navne, når de giver koncert på ALICE.

Sagt om weed420
“Built on a rhythmic backbone of salsa baúl and atmospheric traffic noise, the album layers reggaeton easter eggs and crooner classics with memes and fair hike announcements that underscore generational struggle and a life-sustaining sense of humor.” – Rolling Stone

“One of the coolest things I’ve heard this year is Amor de encava, a tape from the Venezuelan group weed420 released on Deprerreo, a delightfully fried and furry-friendly Spanish label. The collective used “encava” bus sounds and samples to concoct a dizzying, plunderfucked mix, with the idea of capturing the grim loneliness of how it feels to live in Venezuela now.” – Pitchfork

Torsdag _22.10.26
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Standard: 175 DKK
Ung under 25 / Studerende: 155 DKK
StåendeKøb billetfra 155 DKK