fbpx
Få billetter
Torsdag 24.03.2022140 DKK

Wayne Snow (NG) + Nah Eeto (KE) + DJ Tjiquita

Soul, afrofuturism og rnb

Wayne Snow indtager scenen med varm nigeriansk soul og R’n’B med smørblød vokal, boblende rytmer og afrofuturistiske understrømme. Den kenyanske rapper Nah Eeto åbner aftenen og DJ Tjiquita vender plader.

OBS: Koncerten foregår på URBAN 13

De forførende toner fra Wayne Snows smørbløde soul og R’n’B får øjeblikkeligt varmen til at brede sig helt ud i fingerspidserne. Det er musik, som kombinerer et moderne take på de solbeskinnede og sjælfulde vibes fra hans hjemland med neo-soul, alternative pop, soultronica og jazz. Wayne Snows nigerianske musikalske arv blandet med referencer til kunstnere som Sade, King Sunny Ade, Marvin Gaye og Fela Kuti svøber musikken i et varmt, blødt tæppe, ligesom hans dybe kærlighed til afrofuturismen fornemmes som et klippefast fundament under de levende kompositioner.

Live er Wayne Snow ene mand på scenen lige dele betagende og gådefuld. Han har tidligere tryllebundet publikum på scener som Londons Shepherds Bush Empire og Berlin Arena. Vi kan altså kun have høje forventninger, når Wayne Snow gæster ALICE til marts med sit seneste album “Figurine” (2020). 

 

Nah Eeto

Den kenyanske rapper Nah Eeto bygger bro mellem Nairobis og Londons respektive hip hop-scener og skaber en fusion, hvor hun ufortrødent skifter mellem engelsk og swahili og hvor hun samtidig trækker tråde til begge kulturer. Nah Eeto har pt. base i København og vi føler os ovenud heldige at kunne have hende med som en del af denne aftens lineup.

Torsdag 24.03.2022
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 140 DKK inkl. gebyr

Køb billet
Få billetter
×