fbpx
Aflyst
Onsdag 04.11.2020120 DKK

Vołosi (PL)

Carpathian folk

Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Vołosi på grund af corona-pandemien har været nødt til at aflyse deres koncert på ALICE 4/11. Vi arbejder på en ny dato med gruppen. Billetkøbere får automatisk refunderet deres billet via Billetto indenfor 21 dage og skal ikke foretage sig yderligere. Vi beklager situationen og håber, at det snart bliver muligt at opleve Vołosi på dansk jord igen.

Vołosi vender tilbage til Danmark med deres virtuose strygerklange og gribende fortolkninger af Karpaternes folkemusik.

 

Karpater-bjergene i det sydlige Polen bærer på en rig folkemusikalsk arv – en arv, som også mange nyere folk-ensembler øser af. Kvintetten Vołosi har med en lyd, der udelukkende bygger på strygerinstrumenter, formået at føre den folkemusikalske arv ind i et smukt og forførende landskab, som har begejstret på adskillige folk- og world-festivaler rundt omkring i Europa.

 

Vołosi kan på mange måder siges at have gjort for den polske folkemusik, hvad Dreamers’ Circus har gjort for den nordiske: nemlig at løfte den ind i et tindrende smukt kammermusikalsk univers uden dog at give køb på den folkemusikalske troldsplint og glød. Samtidig formår de at tage musikken ud i jazzede improvisationer og spille med en energi, som også engagerer rockfans.

 

Det er musik med store følelser, lyriske stemninger og virtuos strengeleg, fremført med ægte mesterskab af et yderst velspillet strygerensemble, som da også har høstet både priser og fornemme anmeldelser for deres arbejde med den polske folkemusik. Er du til overdådige strygerklange og slaviske stemninger, så er Vołosi et meget anbefalelsesværdigt bekendtskab.

 

Sagt om Vołosi:

 

“Exuberant, original band.” Robin Denselow, The Guardian

 

“VOLOSI are a revelation,their compelling performance energy transcends musical and geographical boundaries to create a completely irresistible combination. I defy you not to love them!” M. A. Kennedy, BBC.

Onsdag 04.11.2020
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr

Aflyst
Aflyst
×