fbpx
Få billetter
Torsdag 22.09.2022150 DKK

Söndörgő (HU) at Musikhuset København

Virtuos strengeleg og smittende live-energi fra ungarsk orkester

Sublimt velspillede Söndörgő byder atter på virtuos strengeleg og smittende live-energi. Det ungarske orkester indtager Musikhuset København – en akustisk koncertoplevelse af de helt store.

Bemærk: Koncerten er flyttet til 22. september 2022.

Ungarske Söndörgő har dybe rødder i Balkans rige folkemusikalske arv. Men modsat de fleste Balkan-orkestre er orkestrets musik ikke centreret omkring brass-instrumenter eller violin, men derimod omkring de mandolin-lignende tambura’er. Gruppen startede med en mission om at videreudvikle den sydslaviske tamburitza-tradition, som eksisterer blandt serbere og kroatere i forskellige landsbyer i Ungarn.

Söndörgő er dog meget mere end et tamburitza-band, og de fem musikere mestrer ligeledes alt fra klarinet, saxofon og hyrdefløjte til harmonika og darbuka, og inddrager både makedonske, bulgarske og tyrkiske inspirationer i musikken.

Bandet har 25 år på bagen, og deres ry som et enestående live-orkester er bare vokset og vokset. Herhjemme har man bl.a. kunnet opleve dem på Roskilde Festival, ligesom ALICE for et par år siden kunne præsentere et særligt møde mellem bandet og danske Dreamers’ Circus. Da de gæstede Roskilde Festival i 2013, skrev GAFFA om koncerten: “Publikum var et kapitel for sig selv, for de modtog musikken som var det den sidste nadver. Og en vis grad af guddommelig indgriben må der have været tale om, for det blev en koncert, hvor et band kom frem, som alle andre på de egne bør se sig over skulderen efter med den allerstørste respekt.”

Bandet arbejder nu på et nyt album, hvor de blander improviserede forløb og smukke kompositioner, som altid med inspirationer fra mange musikalske kilder på Balkan og i Østeuropa. Glæd dig til en fantastisk akustisk musikoplevelse – måske med guddommelig indgriben.

Torsdag 22.09.2022
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 150 DKK inkl. gebyr

Køb billet
Få billetter
×