Solo Salon er skabt ud fra ønsket om at lave en aften med fokus på sublime og inderlige kunstnere uden filter i et soloformat med korte performances på cirka 25 minutter. Solo Salon på ALICE sætter spot på tre stærke, håndplukkede performere helt alene på en lille scene med minimal afstand til publikum. Denne gang Margherita Pascariello (moderne danser), Laura Toxværd (saxofonist) og Turkman Souljah (musiker).
Som kontrast til tre intime soloperformances afsluttes aftenen med en improviseret koncert bestående af den legendariske lyd af Hammond B3 orgel og trommer. En lyd, som i årtier har været forbundet med funk, jazz, sved, fest og dans.
Ved hver Solo Salon mødes en ny duo-sammensætning af nogle af de bedste danske musikere og leverer deres bud på netop denne lyd og med udgangspunkt i improvisation, mens der er skønne drinks i baren – som i øvrigt er åben hele aftenen. Denne aften mødes Emil de Waal (trommer) og Jonas Berg (hammond-orgel).
Aftenens spilleplan
Solo:
Laura Toxværd (saxofonist)
Turkman Souljah (musiker)
Margherita Pascariello (moderne danser)
Duo:
Emil de Waal (trommer)
Jonas Berg (hammond-orgel)