Fredag _10.07.26

SØSTRE: Lis Wessberg, Kathrine Windfeld, Michala Østergaard-Nielsen, Ida Hvid & Cecilie Strange DK

En søsterlig hyldestaften med nogle af de mest markante kvindelige instrumentalister på den danske jazzscene

SØSTRE: The Hidden Heroines of Jazz blænder op for en aften på ALICE og hylder kvinders historie i dansk jazz. Kom med, når nogle af den danske jazzscenes mest markante instrumentalister – Lis Wessberg, Kathrine Windfeld, Michala Østergaard-Nielsen, Ida Hvid og Lotte Anker – indtager scenen under sommerens Copenhagen Jazz Festival.

“SØSTRE – Jazzens Skjulte Heltinder” er et kunstnerisk og kulturhistorisk projekt, der forener en koncertrække under Copenhagen Jazz Festival med udviklingen af en dokumentarfilm. Projektet sætter fokus på kvindelige musikere – pionerer, komponister, instrumentalister og vokalister – som gennem de sidste 100 år har haft afgørende betydning for dansk jazz, men hvis historier alt for ofte er blevet overset. Med SØSTRE bringes disse fortællinger frem i lyset og der skabes en scene, hvor både historiske og nutidige kvindelige jazzmusikere bliver hørt, set og anerkendt.

Line-up

Lis Wessberg – trombonist, komponist og bandleder med en varm, lyrisk tone og et stærkt personligt udtryk. Hendes musik bevæger sig mellem jazz, nordiske klanglandskaber og et cinematisk univers, hvor nærvær og stemning er i centrum. Som leder af Yellow Map (April Records) har hun markeret sig internationalt, og hun har modtaget stor anerkendelse og flere 5 stjernede anmeldelser.

Kathrine Windfeld – en af Skandinaviens mest spændende jazzkomponister og arrangører. Hendes musik forener kompleksitet og kraft med poetisk sensibilitet i eksplosive arrangementer. Med sit big band og sextet har hun turneret i 18 lande, og hendes seneste udgivelse Aldebaran (2024) vandt en Danish Music Award Jazz som “Live Act of the Year”.

Ida Hvid – en af Danmarks mest respekterede kontrabassister med dybe rødder i jazztraditionen. Kendt for sit stærke swing, sin smukke tone og sin rolle som både bandleder og efterspurgt sidemusiker.

Michala Østergaard-Nielsen – prisvindende dansk trommeslager, percussionist og komponist bosat i Tisvilde. Hun er kendt for sit personlige, nærmest zen-agtige udtryk og arbejder i krydsfeltet mellem jazz, improvisation og eksperimenterende musik. Hun har modtaget den prestigefyldte svenske jazzpris Jazzkannan for sin innovative tilgang til genren.

Cecilie Strange – Politiken kvitterede med fem hjerter og kaldte Cecilie Strange for “helt unik” med sin blide tone og sans for det enkle, naturlyriske udtryk. Den prisvindende saxofonist har markeret sig som en af de stærkeste stemmer på den danske jazzscene med musik, der emmer af ro, melankoli og nordisk poesi. Hendes kompositioner kredser om kærlighed, tab og naturens dybde, og hendes nærværende lyd inviterer publikum ind i et meditativt og drømmende univers. I 2024 modtog hun Carl Prisen som “Årets Komponist” inden for jazz, og med albummet BEECH (2025) afslutter hun sin anmelderroste serie inspireret af nordiske rødder, moderskab og natur.

SØSTRE er mere end en koncert – det er en hyldest, en genopdagelse og et nødvendigt blik på jazzens historie og fremtid set gennem kvinders stemmer.

Projektet er støttet af Jazz Danmark og KODA.

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2026, der finder sted fra 3. Juli til 12. juli på over 120 venues i hele hovedstaden. Se programmet på www.jazz.dk.

Fredag _10.07.26
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 130 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 110 DKK + gebyr
StåendeKøb billetfra 110 DKK + gebyr