Fredag _29.08.25200 DKK + gebyr

Saigon Soul Revival VN

Psykedelisk rock forenet med traditionel musik fra Vietnam

Saigon Soul Revival er på en erklæret mission. De vil bringe den groovy, psykedeliske og næsten glemte lyd Vietnam i årene før 1975 tilbage på scenen. Nemlig fusionsgenren nhạc vàng, der forener rock og soul med traditionel, vietnamesisk musik og instrumenter med et yderst dansabelt resultat.

I tresserne og halvfjerdserne fyldte sange om kærlighed, hjertesorg, håb og frihed Saigons gader og klubber. For midt i Vietnamkrigens uro var en ny musikgenre opstået, hvor rock, soul og bolero blev fusioneret med traditionel, vietnamesisk musik og sang – nhạc vàng. Efter Saigons fald i 1975, blev denne form for musik gjort forbudt, og forsvandt næsten. Men fire årtier senere opstod Saigon Soul Revival i 2016 med en erklæret mission. De ville være med til at bringe den groovy og dansable musikgenre tilbage på scenen.

Efter en række liveoptrædener udsendte Saigon Soul Revival i 2019 deres debutalbum, “Họa Âm Xưa”, som er et hyldestalbum til de nhạc vàng-artister og -komponister, som har inspireret bandets lyd: En medrivende, rå og psykedelisk rock forenet med traditionelle instrumenter og fremført med masser af energi. I 2024 udkom efterfølgeren ‘Mối Lương Duyên’. På ALICEs scene vil lineuppet bestå af Minh Anh Nguyễn på vokal, Đăng Nguyễn Khoa på keyboard, Indy Laville på Guitar og det traditionelle instrument Đàn Nguyệt, Gabriel Kaouros på bas, Hiếu Nguyễn Hương Bảo på trommer og Hải Phượng på de traditionelle instrumenter Đàn Tranh & Đàn Bầu. Sammen vækker de en del af Vietnams musikalske arv, som har ligget i dvale alt for længe.

Fredag _29.08.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 200 DKK + gebyr
Køb billet200 DKK