Tirsdag _02.09.25230 DKK + gebyr

Rogê BR + Jonas Visti (DJ) DK

Hjertevarm, funky og genrefornyende samba at bevæge hofterne til

Rogê er en bastion på den brasilianske musikscene og en fornyer af Brasiliens musikalske arv. Kom med og oplev Rogês opløftende, sjælefulde og vibrerende lyd, når samba-stjernen fra Rio gæster ALICE med band til september – Jonas Visti sætter gang i festen med et DJ-set spækket med brasiliansk musik.

Jonas Visti (DJ)

Jonas Visti er kæmpe fan af brasiliansk musik, og på denne aften vil han medbringe en ordentlig stak vinyler fra toppen af den brasilianske musikpyramide, som med udgangspunkt i Rogês både tilbage- og fremadskuende musikalske univers vil binde en smuk sløjfe på aftenen. Jonas Visti har de sidste 10 år floreret som en alsidig skikkelse påden danske musikscene, både med radioprogrammet ‘Vistis Vinyler’ på DR, som musiker og som dj og konferencier på landets spillesteder, klubber og festivaler.

Rogê

Brasilianske Rogê udsendte sit debutalbum for mere end 20 år siden. Men det var ikke før med albummet ‘Curyman’ fra 2023, at artisten fra Rio med sin hjertevarme, funky og genrefornyende samba, endelig fik sit internationale gennembrud. Rogê, der har syv soloalbum bag sig, er en bastion på den brasilianske musikscene: Han bringer traditionel brasiliansk musik ind i fremtiden, som det er blevet sagt om musikeren i musikmagasinet Mojo.

‘Curyman’ er en fejring af sambaen – og en plade med budskaber om resiliens og oprejsning. Albummet afspejler Rogês dybe tro på musikkens transformerende kraft og evne til at inspirere til håb og vedholdenhed. Men Rogê fejrer ikke Brasiliens musikalske arv uden også at se til historiens skyggesider. Som det bliver tydeligt på førstesinglen på det anmelderroste album ‘Curyman II’ fra 2024, “100% Samba”, så har sambaen også rødder i Afrika, og blev bragt til Brasilien af slavegjorte. Som Pitchfork skriver i deres begejstrede albumanmeldelse, så er det netop den tematik, som ‘Curyman II’s vibrerende og udtryksfulde sange gang på gang vender tilbage til. At Brasiliens unikke kulturelle identitet er et produkt af dens diverse befolkning. Vi kan ikke vente med at byde Rogê og hans evigt udviklende musikalske udtryk velkommen på ALICEs scene!

 

Sagt om Rogê

An exuberant, heartwarming creation” – Neil Spencer i The Guardian om albummet Curyman (2023)

Roge made “Curyman II” with an international group of musicians who understand old-school Brazilian funk and soul just as well as they do the American brand. And Roge also connects the dots between the shared legacies of both countries, slavery, immigration and the postcolonial struggle for independence that gave birth to so much of our music and our cultures. And that story is an ongoing one that Roge makes very groovy” – Will Hermes i NPR om albummet Curyman II (2024)

Tirsdag _02.09.25
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 230 DKK + gebyr

Køb billet230 DKK