Tirsdag _24.03.26 · Advisory

Mohammad Mostafa Heydarian IR

Sakralt strengespil og ungdommelig virtuositet fra Irans åndelige hjerte

Med rødder dybt forankret i årtusindgamle traditioner og blikket rettet mod håbet og fremtiden, inviterer Mohammad Mostafa Heydarian publikum ind i strengeinstrumentet tanburens spirituelle univers. Den unge iranske musiker er allerede blevet en markant stemme for det kurdiske Yarsan-folks hellige musik – en levende arv, der sjældent høres uden for sit hjemland. Vi er stolte af at kunne præsentere Mohammad Mostafa Heydarian, når han gæster ALICE med sit seneste album “Noor-e Vojood”, indspillet i Teherans legendariske Bell Studio. Med sig på scenen har han Valentin Portron på bendir (percussion).

Mohammad Mostafa Heydarian er født i Kermanshah i det vestlige Iran – tanburens historiske hjemstavn og centrum for den kurdiske Yarsan-sekts hellige ritualer. Han voksede op omgivet af instrumentbyggeri, rytmer og tro; hans far var både dâf-perkussionist og tanbur-bygger, og Mohammad greb det særlige strengeinstrument, før han kunne gå. Allerede som barn begyndte han at lære de komplekse maqams, der udgør fundamentet i den hellige Yarsan-musik, og hans dedikation har siden været kompromisløs. Som teenager mødte han den franske musiker Valentin Portron, og mødet blev skelsættende. Sammen indspillede de debutalbummet “Songs of Horaman”, som udkom i 2022 og høstede international anerkendelse fra bl.a. BBC, Mojo og WFMU. Albummet står som et sjældent dokument over tanburens kraft – rå, meditativ og dybt menneskelig.

I 2023 fulgte Mohammad Mostafa Heydarian op med albummet “Noor-e Vojood” (Eksistensens lys), indspillet i Teherans legendariske Bell Studio. Her forfinede han sit udtryk: mere fokuseret, mere præcist, men stadig åbent for overraskelser. For Mostafa er musikken et tilbud til verden – et lys, der kan skabe ro, nærvær, håb og forbindelser i en urolig tid. På ALICE kan publikum se frem til sjælden mulighed for at opleve en ung mester folde sig ud, når Mohammad Mostafa Heydarian bringer sin musikalske bøn til København til marts. Med sig på scenen har han Valentin Portron på bendir (percussion).

Sagt om Mohammad Mostafa Heydarian
“Heydarian’s work, if he maintains his integrity and consistency, should soon move beyond its own expressive limits, flowing gently and freely, like a spring breeze on the mountains of Kermanshah.” – Album of the Week, The Quietus

Tirsdag _24.03.26 · Advisory
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Standard: 180 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 160 DKK + gebyr
StåendeKøb billetfra 160 DKK + gebyr