Fredag _23.02.24130 DKK + gebyr

Dybbroe / Efternøler / Goodwin + Nina de Heney og Qarin Wikström + Hilde Marie Holsen & Andrea S. Giordano

Extravagant release-fejring med de mest toneangivende kvindelige musikere fra den europæiske eksperimenterende jazzscene

Kom med til extravagant releasefejring på MEUF vol. 1 – et mangefarvet og mangesidigt samleværk, som 23 af de mest toneangivende kvindelige musikere fra den europæiske eksperimenterende scene i 9 forskellige nye konstellationer har skabt musik til. Albummet, som er ude på Barefoot Records, fejres denne aften med 3 koncerter med nogle af musikerne fra pladen: Qarin Wikström & Nina De Heney, Anne Efternøler / Carolyn Goodwin / Maria Dybbroe og Hilde Marie Holsen & Andrea S. Giordano. Et kæmpe Vinterjazz-højdepunkt på ALICE man ikke bør gå glip af.

23 toneangivende kvindelige musikere fra den europæiske eksperimenterende musikscene har i 9 forskellige nye konstellationer skabt musik der til sammen udgør albummet MEUF volume 1.
Vær med til at fejre CD-releasen med 3 koncerter med musikere fra pladen: Qarin Wikström & Nina De Heney, Anne Efternøler / Carolyn Goodwin / Maria Dybbroe og Hilde Marie Holsen & Andrea S. Giordano. Albummet er det første samleværk i en ny årlig tradition der udgives på Barefoot Records og er et mangefarvet og mangesidigt album der tager dig på rejse ind i musikkens uendelige muligheder for at opleve nyt og blive forundret. Musikken varierer fra vokaler i dialog med elektroniske sci-fi væsner, til blæsere der skriger klagende i en diskussion, synthesizers der blødt omfavner din krop, elektronik der faretruende hyller dig ind i en storm og vokaler der blidt masserer dine ører.

Nina de Heney og Qarin Wikström
Nina de Heney og Qarin Wikström er begge markante profiler fra de skandinaviske improviserende musikmiljøer. De er begge kendt som kunstnere med kompromisløs musikalitet, dybt personlige udtryk og en sensitiv kommunikation. De Heney og Wikström stratede deres samarbejde I 2019 og med det samme var de overvældede over en både direkte og nysgerrig stærk kommunikation imellem sig. Siden da har de optrådt som duo, og i foråret 2023 udkom de med deres debutalbum QOMOLANGMA på det svenske label Outerdisk.

Dybbroe/Efternøler/Goodwin
Dybbroe/Efternøler/Goodwin opstod imens pandemien rasede, folk forskansede sig og publikum forsvandt. Anne Efternøler, Maria Dybbroe og Carolyn Goodwin er alle markante stemmer på den danske improvisationsscene, og nu begyndte de uge efter uge at mødes et hemmeligt sted i København for at holde musikken i live indtil pandemien drev over…. Resultatet blev selvsagt en MEGET sammenspillet trio! Konstellationen af to træblæsere og en trompet rummer uendelige potentialer for soniske sammenstød. I vidtstrakte verdener af harmonier og lyde udforsker karantæne-trioen den kammermusikalske æstetik i et fortættet og nøgent udtryk, hvor alt er til forhandling.

Hilde Marie Holsen & Andrea S. Giordano
Den norske trompetist Hilde Marie Holsen har skabt en helt egen lyd og stil. Igennem computer og pedaler processerer hun sin trompet og blander den sørgmodige tone fra messing-instrumentet med den elektroniske musiks udforskende potentiale. Hun skaber musik som placerer sig mellem jazz, ny klassisk musik og drone-musik. Holsen har spillet på utallige festivaler rundt omkring i Europa, både solo og sammen med bands’ne Silent Fres, Bilayer og Holsen&Cassiers. Til denne koncert danner hun duo med Andrea S. Giordano – en italiensk sanger, komponist og elektronisk musiker med base i Oslo, som arbejder med både komposition og improvisation. Hendes musikalske sprog spænder fra extended tecniques med inspiration fra freejazz og den traditionelle Piedmontese dialekt og intonation. Hun er uddannet fra Siena Jazz Institute og Norges Musikhøgskole og har turneret over hele Europa som solo artist og med duoen OTONN.

Koncerten er en del af Vinterjazz 2024 – en landsdækkende festival som finder sted fra 1.-25. Februar. Mere info via www.jazz.dk

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse.

Fredag _23.02.24
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 130 DKK + gebyr

Køb billet130 DKK