Black Tritonus
Blasfemisk riff-maraton fra et ungt band, der bekender sig til den gamle skole af dødsmetal. Bandnavnet er en reference til det middelalderlige toneinterval inden for musikteori, som skurrer særligt satanisk i ørerne. Vær på vagt, for det bliver vredt, hurtigt, hårdtslående og kraftfuldt.
Afdød
Et dødsmetallisk jerngreb fra det mørkeste øvelokale i Slagelse. Med et væld af inspirationer inden for metallens verden gør dette nye band på metalscenen deres bedste for at blæse publikum bagover.
Wayward Dawn
Fra Skanderborg stammer denne dødskvartet med en kompromisløs tilgang til gammeldags dødsmetal, sådan som genrens pionerer spillede den. Gennem et ubønhørligt bombardement af brutal energi udforskes temaer som ensomhed, angst og afhængighed. Dynamikken mellem tonstunge frontalangreb og stakåndede groove-passager skaber intens panikfølelse, så det sortner for øjnene.
ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse i 2023.