Kom rundt i alt fra nordisk melankoli og shamanistiske ritualer til atmosfærisk postrock, mørk ambient og Dead Can Dance-lignende stemninger, når Sorte Firkant Musikfestival byder på en aften med Meejah, Solyara og The Plant x Izumisan Ensemble.

Arrangementet er en del af Sorte Firkant Musikfestival og finder sted i Støberiet. Du kan følge med i Facebook-eventet for hele festivalen her.

Den alternative Nørrebro-festival Sorte Firkant sætter gang i Nørrebro med masser af svedige koncerter fra 19-28. august. Festivalen skulle have fundet sted i januar. Nu bliver det i stedet en sensommer-festival, hvor du kan se frem til navne som Tootard, OvO, EYES, Tvivler og mange flere. ALICE er med til at præsentere festivalen, som finder sted på forskellige locations på Nørrebro – bl.a. Støberiet, Stengade og Brorsons Kirke.

25 august på Støberiet inviteres du til en atmosfærisk aften med tre bands, der bevæger sig i vidt forskellige genrer, men som har en klar fællesnævner i interessen for mørke stemninger og ambiente klangflader.

Meejah er et dansk-koreansk band, som netop har udsendt deres debut-album “Queen of Spring”: Et cyklisk værk over de 8 trigrammer i koreansk filosofi. Meejah fortolker transnational identitetsdannelse og mødet mellem Øst og Vest. Det har manifesteret sig i sange om den koreanske Han-smerte, en myrdet kejserinde, skjulte informationer i DNA’en, afbrændte marker, færøske nattesange, shamanisme og Kalis dødedans. I en særlig blanding af postrock, noise, eksperimenterende hiphop, gazy & postmetallede guitarflader, tibetanske syngeskåle og nordisk melankoli. Og ikke mindst kærligheden til det færøske.

Laura Noszczyk, der tidligere har slået sine folder i bl.a. Machinery of Joy og Yellowish, tager under sit alias Solyara lytteren på en atmosfærisk rejse gennem mørke og lys. Med sin sfæriske stemme, dronede klangflader og kosmiske stemninger kan Solyaras musik lede tankerne hen på et band som Dead Can Dance.

The Plant x Izumisan Ensemble præsenterer en unik blanding af ambient dub-techno og improviserede lydlandskaber. Udtrykket er bygget op omkring The Plants alternative mørke lyd, som tilføjes en grad af leg og kompleksitet fra Izumisan og resten af ensemblet, der gør den endelige lyd endnu mere intens. Gennem improviserede trommer, guitarer og klarinet opnår de en rå og levende lyd. Lydbilledet er gennemgribende og altomsluttende, og belønner den opmærksomme lytter med mærkelige detaljer, hypnotiske bevægelser og flerlagede rytmestrukturer.