Inga Copeland har med projektet Hype Williams sammen med makkeren Dean Blunt udgjort en af undergrundsmusikkens mest gådefulde duoer med deres lo-fi hymner i spektret mellem hiphop, R&B og eksperimenterende musik. Men nu har Inga Copeland søsat et nyt, mystisk projekt under aliasset Lolina og har allerede udgivet og to ep’er og et album. Forvent skæve og synth-tunge pop melodier med lige dele humor og dyster paranoia, når hun giver koncert på Alice med en visuel side lige så mystisk og eksperimenterende, som hun selv er.
Med en baggrund i klassisk musik undersøger Astrid Sonne elektroniske lydlandskaber på grænsen mellem det mekaniske og det organiske. Hendes kompositioner består af alt fra synthesizers til fantastiske forløb med cello og kor. Sonnes debut “Human Lines” er netop udkommet på Escho.
Dørene åbner: kl. 19:00
Filmen starter: kl. 20:00
Pris: 100 dkk inkl. gebyr