Torsdag _04.05.23160 DKK + gebyr

Lalalar (TR) + Electric Turk (DJ)

Syret anatolsk funk og retrofuturistiske beats direkte fra Istanbul

Med musikere fra bl.a. Gaye Su Akyols band, skaber Lalalar fra Istanbul retro-futuristiske møder mellem tyrkisk psych, elektronisk musik og anatolsk funk. Efter en kæmpe fest af en koncert på ALICE tilbage i 2019 glæder vi os til at præsentere dem på ALICE på Stairway. Electric Turk vender vinyler efter koncerten.

Der sker mange spændende tiltag på Istanbuls boblende alternative musikscene i disse år. Et af dem er bandet Lalalar, der på kort tid har charmet grundigt sig ind på tilhængere af tyrkisk psych og retro-klingende elektronisk musik. Med musikere fra den ikoniske sangerinde Gaye Su Akyols band, fik Lalalars første par livekoncerter og singler dem på programmet på den toneangivende hollandske festival Le Guess Who i 2019. Og siden er det kun gået fremad for trioen.

Lalalars lyd sender tankerne mod soundtracks til 80’ernes syrede kult-gyserfilm, med gruppens både fængende og flabede møder mellem nådesløse diskante retro-basgange, støvede elektroniske beats, dunkel reverb-vokal og nøje udvalgte samples fra anatolsk funk. Gruppens fremtidsnostalgiske elektroniske musik sender varmebølger gennem kroppen og kan få selv de stiveste dansegulvs-fornægtere i omdrejninger. Titlen på Lalalars debutsingle “İsyanlar” (Dunganga Records, 2019) kan oversættes til “oprør”, og det er mere eller mindre kernen i hvad man kan forvente af bandets live-optræden. Når de gæster ALICE på Stairway har de deres nye album “Bi Cinnete Bakar” (2022) med.

Electric Turk
Malik Camlica har tyrkiske rødder og er født i Istanbul i 1987. Siden 2014 bosat i Danmark har han slået sine folder i forskellige metal bands og projekter, men som Electric Turk deler han rundhåndet ud af sin passion for gammel tyrkisk psych, funk og pop.

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse i 2023.

Torsdag _04.05.23
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 160 DKK + gebyr

Køb billet160 DKK