fbpx

25.06.2021

Ambient/Contemporary Classical

Katrine Grarup Elbo

Fredag d. 25. juni
Dørene åbner kl: 16:00
Koncerten starter kl: 17:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook

Oplev et personligt møde mellem klassisk kammermusik, ambient og eksperimenterende elektronik, når Katrine Grarup Elbo (We like We) optræder til Summer Series med materiale fra sit nye solo-album.

Koncerten er en del af ALICE Summer Series og foregår i gården mellem ALICE og UNION – læs mere her.

Sommeren er over os, og det samme er ALICE Summer Series – vores stemningsfulde udendørskoncerter, der finder sted i den hyggelige gård mellem ALICE og UNION. Her byder vi fredage og lørdage fra slut maj til slut august på levende musik af høj kvalitet tilsat sommerlig stemning og læskende drinks.

Katrine Grarup Elbo er kendt fra det danske klangkollektiv We like We, hvor hun i mange år har taget sin klassiske skoling i en mere elektronisk retning. Nu står hun for første gang frem som soloartist. 30. april udkommer hendes solo-album “Fold Unfold”, der er indspillet og mixet i Nils Frahms studie i det ikoniske Funkhaus i Berlin i 2019. Og til juni indtager hun så ALICE Summer Series med sit på én gang expressive og ambiente udtryk, hvor violinen undertiden træder helt nøgent frem, mens den andre gange maskeres af snart forfinede, snart dominerende lag af elektronisk klang. Et spændende og personligt møde mellem klassisk kammermusik, ambient og eksperimenterende elektronik.

Praktisk om ALICE Summer Series

Under ALICE Summer Series-titlen præsenterer vi udendørs koncerter fra slut maj til slut august. Vi rykker baren ud i gården mellem ALICE og UNION og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik fredag og lørdag. Vi følger naturligvis myndighedernes anvisninger i forhold til COVID-19 nøje og opdaterer løbende formatet til de gældende restriktioner. Koncerterne er i udgangspunkt for siddende publikum og med begrænset plads, så vi anbefaler at man køber billet i forsalg. Læs mere om gældende restriktioner her.