Få billetter
Fredag _10.12.21120 DKK + gebyr

Gordan – Svetlana Spajic, Andi Stecher, Guido Möbius (INT)

Balkan folk og electronic minimalism

Traditionel serbisk vokal møder minimalisme og eksperimenterede elektronik. Tag på en helt særlig rejse med trioen Gordan (Svetlana Spajic, Andi Stecher, Guido Möbius), når de gæster Musikhuset København til december.

OBS: Koncerten finder sted i Musikhuset KøbenhavnHusk at medbringe gyldigt coronapas og mundbind – læs mere her.

Gordan er et spritnyt samarbejde med den anerkendte serbiske sangerinde Svetlana Spajic overfor Andi Stecher og Guido Möbius, som desuden er aktive i drum’n’feedback duoen GAMS, der udgav deres debut på tyske Karl Records 2019. I Gordan udforsker Spajic, Stecher og Möbius styrker og følsomheder mellem deres respektive musikalske områder, som i en konstant dialog mellem lyd og støj bringer traditionel balkansang i spil med rastløse beats, fyldige feedback-eksperimenter og kølig minimalisme.

Svetlana Spajic er internationalt kendt for sin sjældne evne til at mestre alle de komplekse lokale stilvarianter af sang indenfor balkanmusik. Guido skaber feedback med bas, elektroniske lydgeneratorer og effekter, som han i skiftende modspil og harmoni med Spajics sang forvrænger eller forstærker gennem guitar-amps og mikrofoner. Den støjende og dynamiske krop af lyd både drives frem og fragmenteres af Andi Stechers nuancerede tromme- og percussionspil.

Gordan skaber med andre ord en lyd, som sjældent før er hørt. Hør selv på deres fremragende fælles album på Berlin-baserede Morphine Records: “Down in the Meadow”. Og ikke mindst – oplev dem live i Musikhuset København.

Fredag _10.12.21
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 120 DKK + gebyr

Køb billet120 DKK
Få billetter