Søndag _07.05.23160 DKK + gebyr

Ebo Krdum SD/SE – matinékoncert

Formidabel afroblues i dialog med samtiden

Den prisbelønnede svensk-sudanesiske trubadur Ebo Krdum skaber et hypnotisk og bevægende musikunivers baseret på afroblues og afrobeat. Hans musik har rødder i forskellige musiktraditioner fra området syd for Sahara. Lyrisk synger han sig poetisk og politisk ind i samtiden, når han bruger scenen som affyringsrampe for stærke budskaber om social retfærdighed, fred, ligestilling, revolution og frigørelse.

Ebo Krdum er en svensk-sudanesisk kunstner og aktivist. Han er født og opvokset i Sudan men flyttede til SVerige i slutningen af 2010. Som femårig påbegyndte han sin musikalske rejse i Vestsudan, da han som autodidakt multiinstrumentalist uddannede sig selv uafhængigt af musikskoler. Som 13-årig byggede han sin egen guitar og lærte selv at spille ved at lytte til legendariske musikalske forbilleder som Ali Farka Touré og Boubacar Traoré i radioen.

Senere lærte han sig selv at spille instrumenter som gojo, ngoni, oud, tamboor, trommer, keyboard og fløjte. Inden sin ankomst til Sverige var han aktiv i modstandsbevægelser imod det sudanesiske diktatur.

De sidste fire år har Ebo været aktiv på forskellige livesammenhænge, først og fremmest i Sverige, men også i andre EU-lande, hvor han har præsenteret samarbejdsprojekter med forskellige svenske og internationale musikere.

Solodebutalbummet “Diversity” (2021) fik fine anmeldelser i Sverige og globalt, og Ebo Krdum er blandt andet nævnt blandt på magasinet Songlines liste over “Best of the world” i 2022. I maj udgav Ebo sit andet soloalbum “Love and Struggle”, som efterfulgtes af “Revolt for Change” i slutningen af december 2022.

En regn af priser er dalet ned over Ebo Krdum og hans virke som musikskaber og aktivist. Han har modtaget en svensk Grammy som årets komponist, ligesom han har modtaget Africa Is More-prisen samt udmærkelsen “Årets rytm” på den prestigiøse Manifestgalan. Han er blevet nomineret til en kulturpris i den svenske avis Dagens Nyheter og Nordisk Råds Musikpris 2022.

Søndag _07.05.23
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 14:00
Koncerten starter kl: 15:00
Pris: 160 DKK + gebyr

Køb billet160 DKK