REAL LIVE dukkede op i det københavnske undergrundsmiljø for første gang i december 2023. Siden har duoen præsenteret mere end 50 artister, foruden at udgive compilations og et månedligt program på den svenske radiokanal Retreat Radio. REAL LIVE har en helt særlig evne til at finde frem til nye undergrundsartister, både lokalt og internationalt, og sætte dem sammen til events, der nedbryder barrierer mellem genrer, subkulturer og æstetikker.
Charlie Osborne (live)
London-baseret kunstner og musiker fra Cardiff i Wales, som arbejder på tværs af video, performance, skulptur og lyd.
lil rapture (live)
Med rødder i Las Vegas og New York er den eksperimenterende rapper kendt for sit mix af stilarter og sit rå og ærlige tekstunivers.
Timmyia (DJ)
Eksperimenterende, københavnsk DJ, komponist og lyddesigner som forener æterisk ambient med klubmusik. Har tidligere spillet til Rewild og Strøm Festival.
Goat Arc (live)
Et nyt projekt skabt af duoen bag REAL LIVE.
CLUB
Kom og dans til alt fra batida, tranceagtig gqom til kontemporær dansk undergrund, når vi på udvalgte aftener i foråret 2025 transformerer ALICEs koncertsal til et dansegulv. Vi har inviteret seks kreative og visionære stemmer fra den lokale og internationale musikscene til at kuratere hver deres version af en klubaften på ALICE. Programmet bliver offentliggjort løbende. Følg med på alicecph.com.