Aflyst
Onsdag _22.04.20150 DKK + gebyr

Afion (HR)

Balkan folk

Som konsekvens af den vidtfavnende situation med coronavirus/COVID-19, har Afion desværre været nødt til at aflyse deres tour. Koncerten på ALICE d. 22/4 er derfor også aflyst. Efter aftale med bandet rykker vi datoen til 2021, og vi melder snarest en ny dato ud. Billetter refunderes via Billetto. Info om Corona-virus og ALICE opdateres løbende her.

Der er dømt førsteklasses Balkan-folk, når Afion indtager ALICE med nyt album og en smuk blanding af roots fra Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Makedonien.

Det garvede kroatiske band Afion er af Rough Guide to Croatia blevet beskrevet som “acoustic sound with the energy of the rock & roll band”. Her flettes inspirationer fra Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Makedonien sammen i et gribende og poetisk udtryk, der tager afsæt i traditionel folkemusik, men som alligevel er Afions helt eget.

Begge gruppens album, “Afion” (2006) og “Čudni Svati” (2008), blev nomineret til den kroatiske musikpris Porin, men bandet har også vundet fans i resten af Europa og spillet på en række større festivaler.

Bandet evner at få publikum til både at danse, grine og græde, og med Lidija Dokuzovićs stærke vokal i centrum har de en karismatisk frontfigur, hvis sang griber én, uanset om man forstår lyrikken eller ej.

Efter mange års pause er Afion nu tilbage, og endda med helt nyt materiale, da de har annonceret nyt album, hvorfra førstesinglen “Urodile žute Kruške” allerede nu kan høres. I forbindelsen med udgivelsen drager de også på en hel Danmarks-tour, som heldigvis også bringer dem forbi ALICE!

Onsdag _22.04.20
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 150 DKK + gebyr

Aflyst150 DKK
Aflyst