fbpx

24.10.2021

Nordic Chamber Folk

Afenginn

Søndag d. 24. oktober
Dørene åbner kl: 14:00
Koncerten starter kl: 15:00
Pris: 140 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Efter aflyst koncert til dette års Vinterjazz, er det med stor glæde at ALICE endelig kan byde velkommen tilbage til et af Danmarks bedste live-orkestre. Afenginn indtager Musikhuset København med deres eklektiske og medrivende lydlandskaber til matinékoncert i oktober.

OBS! Matinékoncert – Døre kl. 14 / Show kl. 15
Koncerten foregår i Musikhuset København og er med unumm. siddepladser. 

Afenginn har, siden de i 2002 på kom frem som et frækt og uregerligt barn, opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband med hundredevis af koncerter over hele verden på samvittigheden. Herhjemme har Afenginn modtaget et utal priser og udmærkelser, bl.a 8 Danish Music Awards, Carl Prisen, DMAs Live-pris, Kunstrådets Ung Elite Satsning med flere.

Med et instrumentarium bestående af klarinet, violin, mandolin, cello/bas, piano og trommer har de på én gang et intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet.

Afenginns originale og grænseløse musik udspiller sig i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, nærmest psykedelisk sammenspil. De nærmest klassiske tonelandskaber væver sig sammen med etniske inspirationer og kontrasteres af højenergiske passager, der bæres frem af rå følelser, og formår at skabe musik der kombinerer enkle melodiske motiver med komplekse, matematiske strukturer.

Afenginn har gennem karrieren spilllet på de mest forskelligartede scener – alt fra Bellevue Sommerballet og Roskilde Festival til SXSW i USA og en fiskekutter på Færøerne. Både deres albums og koncerter har modtaget massive anmelderroser. Således fik en koncert på Nørre Allé tilbage i 2014 GAFFAs anmelder til at tildele fuld plade og kalde koncerten “en mageløs oplevelse”. Vi har glædet os til at opleve dem igen, og de skulle netop have indtaget ALICE i forbindelse med Vinterjazz i starten af året. Nu kan vi heldigvis byde på efterårskoncert i Musikhuset København – og mon ikke der er lagt op til en mageløs oplevelse igen.