Søndag _03.11.19120 DKK + gebyr

Angel Bat Dawid (US)

Cosmic jazz

Den profetiske klarinettist, komponist og sangerinde Angel Bat Dawid trækker med sin levende, spirituelle free-jazz tråde til ikoner som Sun Ra og Ornette Coleman, og markerer sig samtidig som en vigtig stemme på Chicagos progressive musikscene. Til november kan du opleve hende i Brorsons Kirke, når hun besøger Danmark for første gang. Koncerten er præsenteret i samarbejde mellem ALICE og Copenhagen Jazz Festival.

 

Den amerikanske komponist, klarinettist og sangerinde Angel Bat Dawid spirede op på den progressive jazzscene i Chicago for blot få år siden. Men på kort tid har potensen, spiritualiteten og karismaen i hendes kosmiske og profetiske musikalske udtryk løftet hende fra en relativt ukendt musiker til en allestedsnærværende stjerne inden for Chicagos grænsesøgende avantgarde. På en hvilken som helst aften vil man kunne finde Bat Dawid på byens scener, hvor hun spiller med toneangivende kollegaer som Ben LaMar Gay, Damon Locks, Jaimie Branch eller endda Roscoe Mitchell. Sammen med bl.a. Irreversible Entanglements og Makaya McCraven udgiver flere af de samme musikere på det progressive label International Anthem.

 

Angel Bat Dawids debutalbum “The Oracle” (International Anthem, 2019) har hun dog skabt helt alene ud fra optagelser og demoer, som hun over et år har rejst rundt og indsamlet på sin mobiltelefon. Fra både London og Capetown, men primært fra sit residency i det historiske Radcliffe Hunter-palæ i Bronzeville, Chicago, har hun indspillet, sunget og mixet alle stemmer og instrumenter (klarinet, klaver og trommer) selv. 

 

Resultatet er et intimt og sjælfuldt jazz-album fyldt med sange, som både trækker tråde til legender som John Coltrane og Ornette Coleman, og som samtidig tilbyder et originalt take på den spirituelle free-jazz med et afrofuturistisk Sun Ra-agtigt mix af samples, lydlige fragmenter og messende spoken word. De profetiske tekster kredser om “black experience” som hovedtema og understreges af vocoder, kanon og kosmisk klingende vokalharmonier på blandt andet “We Are Starzz” og “What Shall I Tell My Children Who Are Black?”.

 

Til november er det med stor glæde at CJF og ALICE i fællesskab kan præsentere Angel Bat Dawid, når hun giver koncert i Brorsons Kirkes smukke rum.

 

Sagt om Angel Bat Dawid:

 

“A vast, immersive aural exploration of black experiences.” – Pitchfork

 

“A Sun Ra-infused mixture of samples, sonic fragments and spoken word—somehow austere and lush, simultaneously.” – Downbeat

 

“Futuristic in tone but hardwired to an ancient and deeply spiritual vision of what music can achieve.” – The Guardian

Søndag _03.11.19
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK + gebyr

Køb billet120 DKK