Fredag _07.09.18

Wah Wah Wino label night

Electronica og experimental

Der er lagt op til en aften for fuld udblæsning, når ALICE i samarbejde med Proton præsenterer det bedste og skæveste fra det hypede irske label Wah Wah Wino.

 

Med udgangspunkt i den hidsigt populære opsamling “Absolutely Wino”, kuraterer det Dublin-baserede elektroniske label Wah Wah Wino en aften, som byder på en hæsblæsende blanding af speedede trommemaskiner og krautrock-influeret dance smurt ind i motorolie og adrenalin.

 

Davy Kehoe live band (IRL)

En af Irlands førende elektronika-producere stiller op til en sjælden liveoptræden denne aften, når han med sit band tager publikum med på en højenergisk elektronisk ekskursion. Davy Kehoe opfører værker fra sin debut EP “Short Passing Game”, som bl.a. Pitchfork har hypet som et originalt nyt take på elektronisk musik. Med inspirationer fra Neu! og Suicide, forener Kehoe  krautrock-referencer med synkoperet trommemaskine, harmonika og dub-delay og bringer dance-musikken til nye højder.

 

Who’s The Technician (IRL)

Som en gammel spand tunet af en bilmekaniker på syre, bumler Who’s The Technicians fremaddrivende, repetitive quickstepper-tracks ud af hvad der ville føles som en uendelig hovedvej.   

Spænd selen!

 

Little Movies (IRL)

Det kan være svært at sætte ord på Little Movies virvar af elektroniske eskapader fra diverse modular gear. Ikke desto mindre er Morgan Buckley og Ben Donoghues duel af et projekt blevet karakteriseret som free styling noise, der lander et sted mellem Jeff Keens sound-art blatz og COUM Transmissions. I sidste ende er Little Movies nok mest af alt et bud på hvordan det ville lyde, hvis den skøre 90’er-science fiction gyser “Lawn Mover Man” skulle akkompagneres med live-score som stumfilm i 1920’erne.

 

English:

 

There are too many hype labels around; but Wah Wah Wino is one of the good ones. Their small but perfectly formed catalogue has managed to carve out a very particular niche for the label despite their ideas often sprawling into so many different directions. On this night, the Irish label will present 4 of their best acts at ALICE, spanding from electronica to dance and krautrock. The concerts are presented in collaboration with Proton.

 

 

Fredag d. 7 september

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 110 kr. inkl gebyr

Fredag _07.09.18
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK + gebyr

Køb billet