
Trods sin på alle måder kompromisløse og dystopiske musik strøg den afrofuturistiske aktivist, digter og musiker Moor Mother (Camae Ayewa) ind på stort set alle de større musiktidsskrifters årslister i 2016 – fra Pitchfork og Vice til Spin og The Wire. Sidstnævnte satte albummet “Fetish Bones” i top-5 sammen med David Bowie og Autechre, ligesom Jazz Right Now kårede albummet til årets bedste. I dag, ti år senere, er albummet stadig lige så banebrydende og brændende aktuelt.
Ingen lyder som Moor Mother. Med anarkistisk sindelag sampler hun alt fra Fugazi til Alice Coltrane, som bliver trukket ud og brudt op, og forvandlet til tætte, kompakte noise-landskaber. Et flux af lyde, der strækker sig over momenter af harsh noise til hastige lydinfernoer som hun rapper ubønhørligt over. Teksterne handler om det at være racegjort, underklasse kvinde i USA, om vold, sexisme og racisme. Som musikmagasinet Spin har skrevet om hendes musik, så er det “protestmusik, der faktisk kan give genlyd i det 21. århundrede.”
Moor Mother er en bemærkelsesværdig, hædret kunstner og en radikal stemme, som ud over sit soloprojekt har sat dagsordenen med Irreversible Entanglements og 700 Bliss, og et væld af samarbejder på tværs af den alternative musikscene. Vi har tidligere haft glæde af Moor Mother på ALICE, hvor hun har spillet intime og hårdtslående koncerter for en fuld sal. Vi er beærede over at kunne præsentere hende igen når hun vender tilbage til november.
Sagt om “Fetish Bones”
“Moor Mother might be the most radical – even the most useful – Afrofuturist artist to emerge for years. Fetish Bones works not just as an atlas and an archive but as a mausoleum, housing the bones of those who have fallen along a bloody trail stretching all the way back to 1886” – The Wire
“Fetish Bones is her masterclass on creating a sensory experience that interrogates your complicity, pushing you through a door that sends you hurtling through time” – PITCHFORK
