Lørdag _17.05.25

Night Journeys: Mark William Lewis UK

Stemningsmættet og bevægende folkrock fra hypet musiker i kredsløbet omkring Dean Blunt

Mark William Lewis er løst associeret med Dean Blunt og hans label, World Music Group. Nu kommer den London-baserede musiker, der er kendt for sin drømmende og længselsfulde lyd og eksistentielle tekstunivers, til ALICEs scene. Koncerten præsenteres i samarbejde med Night Journeys.

“Sort of a sad cowboy music”. Sådan præsenterede vært på radiokanalen NTS Flo Dill for nyligt den musik, som Mark William Lewis står bag. Den hypede, engelske sangskriver, multiinstrumentalist og producer er kendt for en drømmende lyd, der befinder sig i smørhullet mellem poppede, folkede og rockede genrer. Musikeren,  der er løst associeret med Dean Blunt og hans label, World Music Group, gæster ALICE med sit band.

“There’s so much violence/So much fucking stress.” På hans seneste album, ‘Living’, som udkom i 2023, synger Mark William Lewis med en fåmælt, hviskende og nærmest knirkende stemme om at være i tilværelsens ambivalens. Om liv og død, ekstase og smerte, intimitet og afsondrethed. Det væver han sammen med længselsfulde guitarlyde og mundharmonika. I koncertsalsmørket kan du læne dig tilbage, og blive grebet af Mark William Lewis’ stemningsmættede og bevægende univers.

 

 

Lørdag _17.05.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00


Køb billet