Torsdag _05.12.19120 DKK + gebyr

75 Dollar Bill (US) + Rully Shabara solo (ID)

Experimental folk, minimalism og tribal rock

Koncerten er månedens gratis koncert i december i ALICEs medlemsordning. Læs mere og bliv medlem her.

ALICE byder på en helt særlig aften, hvor eksperimenterende lyd og globale traditioner flettes ind i hinanden. New Yorker-bandet 75 Dollar Bill byder på minimalistisk trancerock med afstikkere til både Mellemøsten og Vestafrika, mens indonesiske Rully Shabara (Senyawa) leverer dybt originalt punk-epos omfavnende hele den menneskelige civilisation. DJ Et levende menneske står bag pulten.

 

“[A] gloriously mind-frying, ritualistic splatter of Zen blues and Arabic and African music-influenced riff-rock repetition” – The Observer

 

“Best band in New York City? Best band in the USA? Best band in the universe?” – Aquarium Drunkard

 

75 Dollar Bill er på mange måder et rigtigt New Yorker-band, og samtidig er de deres helt egne. Et band, der spiller en minimalistisk og tranceskabende blanding af no wave, kosmisk blues og ørkenrock med kraftige nik til både vestafrikanske og mellemøstlige traditioner. Og et band, hvis skrabede blanding af blues-guitar og skramlet percussion – med en stor kasse af krydsfinér som den primære rytmiske rygrad – har begejstret både publikum og kritikere.

 

Guitaristen Che Chen og percussionisten Rick Brown er begge garvede musikere på New Yorks musikscene. De fandt i 2012 sammen om projektet 75 Dollar Bill, og især deres 2016-udgivelse   “WOOD/METAL/PLASTIC/PATTERN/RHYTHM/ROCK” (Glitterbeat) gjorde dem til et brandvarmt navn på den alternative musikscene. Året efter gæstede de Roskilde Festival med en stærk koncert, hvor Undertoner bl.a skrev: “75 Dollar Bill fik skabt en fin variation igennem koncerten, på trods af faren for at det ville blive en meget monoton oplevelse. Og det var skønt, for så kom deres glimrende hypnotiske klange i fokus frem for tristessen. Jeg blev i hvert fald fanget i en herlig trance.”

 

I sommers udkom så opfølgeren i form af dobbelt-albummet “I Was Real”, en udgivelse, der også modtog strålende anmeldelser. Bl.a. skrev Uncut: “These are ageless, thrillingly energised devotionals for our secular and fast-moving times, full of euphonious noise and the dust kicked up by their deep-dug grooves.”

 

Til december lufter bandet så det nye album på ALICE. Her medbringer duoen kontrabassist Andrew Lafkas, og mon ikke trancestemningen fra Roskilde Festival-koncerten genskabes.

Zoo

Den karismastiske indonesiske vokalist Rully Shabara, der herhjemme har givet flere fabelagtige koncerter med duoen Senyawa, gæster ALICE med det ikke mindre overrumplende projekt Zoo. Bandet har været bannerfører for punk og alternativ rock i Indonesien, men har med tiden udviklet sig til et mere konceptuelt kunst-projekt, dog uden at den punkede nerve er forsvundet. Som i Senyawa formår Shabara nemlig at skabe en højst original blanding af traditionel indonesisk musik, heavy metal, free jazz og meget mere. Men her tilføjet en konceptuel ramme, der omhandler intet mindre end hele den menneskelige civilisation – fordelt over værker, der kredser omkring bl.a. sprog, religion, teknologi og arkitektur. Således har Shabara til formålet opfundet sit helt eget sprog, som har sin egen online-ordbog. Han har også skabt en fiktiv religion med egen bog skrevet på det fiktive sprog. Det kan lyde tørt, men tag ikke fejl – live er Zoo et både bizart og besættende bekendtskab. Og vi kan uden tvivl love, at du aldrig har set noget lignende.

Torsdag _05.12.19
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK + gebyr

Køb billet120 DKK