Der findes stemmer der for evigt hænger fast, når man først har hørt dem én gang. Sådan har det uden tvivl været for de fleste, der gennem tiden er stødt på Vashti Bunyans utroligt skrøbelige, men helt særlige røst. I sit melankolske og drømmende viseunivers trækker Bunyan på 1960’ernes sangskrivertraditioner og henleder med sine velspillede guitarkompositioner tankerne på stjerner som Bob Dylan, Donovan og Nico.
Vashti Bunyan var 20 år da hun i 1965 blev opdaget af Rolling Stones’ Andrew Loog Oldham og indspillede Mick Jagger og Keith Richards sang “Some Things Just Stick in Your Mind”. Da både sangen og debutalbummet “Just Another Diamond Day” (1970) til hendes skuffelse gik ubemærket hen, trak hun stikket helt fra Londons musikscene. Med sin kæreste og sin hest satte hun kursen mod Skotlands vestkyst for at dedikere sig til et kunstnerkollektiv med vennen Donovan, og genfandt først spilleglæden igen efter 30 år.
“Just Another Diamond Day” blev genudgivet i 2000 og anerkendt som en kultklassiker på The Observers “Top 100 British albums of all time”. Den nu 73-årige brite er med sit debutalbum et sjældent eksempel på, hvordan en kunstner kan forsvinde fra musikverdenens bevidsthed og dukke op adskillige år efter som et aldrende stjerneskud. Efter den britiske musiker kom tilbage i starten af årtusindskiftet fulgte de to forrygende albums “Lookaftering” (2005) og “Heartleap” (2014), der samlede tråden op fra den akustiske og smukt komponerede debut og samtidig cementerede Bunyans tidløse musikalske værd.
I forbindelse med “Heartleap” gav Vashti Bunyan endelig sin første danske koncert nogensinde i et totalt udsolgt Jazzhouse i 2014. En koncert, som ifølge Informations Anna Ullman “mejslede sig perfekt ind i hukommelsen som en af årets største oplevelser.” Vi er umådeligt glade for at kunne byde Vashti Bunyan velkommen tilbage på dansk jord, når hun, akkompagneret af guitaristen Gareth Dickson, spiller koncert i Nørrebro Teater til december.
“”Lookaftering” represents the full-fledged reawakening of a still-vital talent, ready to cast aside Bunyan’s decades-long artistic hibernation and re-ignite her creative fires.” -Pitchfork
“Listening to “Heartleap” feels like holding a newborn baby: it’s warm, so fragile that you’re afraid that your quotidian carelessness might harm it, thrumming under the skin with a quiet vitality, unspeakably beautiful, and impossibly valuable.” – The Quietus
Western Skies Motel er alias for den danske guitarist René Gonzàlez Schelbeck. Det instrumentale udtryk båret af Schelbecks smukke guitarspil knytter an til den amerikanske folk, men trækker også på både minimalistisk klassisk musik og dronende soundscapes. Han udgav i 2016 det anmelderoste album Settlers, og er klar med en ny udgivelse i 2019. Western Skies Motel har spillet en lang række koncerter i ind- og udland på bl.a Copenhagen Jazz Festival, WOS Festival i Santiago de Compostela og Fanø Free Folk Festival.
The British songwriter Vashti Bunyan was discovered by Rolling Stones’ Andrew Loog Oldham in 1965. After having recorded a single written by Mick Jagger and Keith Richards and released her debut album “Just Another Diamond Day” (1970), which was mostly unheard in its own day, Vashti left the music industry completely behind. After 30 years she was rediscovered after the re-release of “Just Another Diamond Day” (2000) – which became a cult classic that made #53 in the Observer Music monthly’s ‘top 100 British albums of all time’ – she started to write music again. We’re very pleased to welcome Vashti Bunyan when she is playing at Nørrebro Teater in December. Warm up act is Western Skies Motel.
Torsdag d. 6. december
Dørene åbner: kl. 19:00
Koncerten starter: kl. 20:00
Pris: 230 dkk inkl. gebyr